Video : Tipsbladet
Serie A

Hård kritik: Rasmus Højlund floppede totalt

Rasmus Højlund ramte slet ikke dagen mod Napoli i lørdags.

Rasmus Højlund er braget ind på verdenstoppen det seneste års tid, men som alle andre har den danske komet også dårlige dage. Og sådan én havde han lørdag, da Atalanta tabte 0-2 til Napoli.

Det mener lokalavisen  L'Eco di Bergamo, der dækker Atalanta tæt.

Avisen har således kåret Rasmus Højlund som kampens store flop, efter at danskeren blev flået ud allerede i pausen af opgøret, hvor stillingen ellers var 0-0. Den 18-årige dansker fik ikke et ben til jorden over for Napoli-stopperen Min-jae Kim.

- Sammenlignet med Kim var han som en krumme på tallerknen - både i forhold til hans fysiske styrke og evne til at læse spillet. Det var ikke godt, hvad danskeren leverede, og nu skal han stoppe op og trække vejret. Han skal nok komme tilbage, skriver L'Eco di Bergamo.

Rasmus Højlund har i denne sæson scoret seks mål i Serie A for Atalanta, men han har ikke fundet vej til netmaskerne i klubbens seneste tre kampe. 

Tirsdag ventes Højlund at blive udtaget til det danske landshold med henblik på EM-kvalifikationskampene mod Finland og Kasakhstan.