En unavngiven Norwichspiller er blevet testet positiv for coronavirus i den seneste massetest i Premier League. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Spilleren er blevet sendt i hjemmeisolation og skal testes igen om en uge. Derudover må han ikke deltage i træningen, før han har indleveret en negativ test.
Læs også:Overblik: Sådan ser de tre næste runder af Premier League ud
Nyheden om den smittede spiller kommer mindre end en uge, inden Norwich genoptager kampen om overlevelse i den bedste engelske række.
Spillerne er løbende blevet testet og weekendens testresultater er de ottende af slagsen. I alt er 1200 spillere og ansatte i klubberne blevet testet i denne omgang, og to blev testet positive. Det er uvist, hvem den anden smittede er.
Læs også:Helveg og Kahlenberg skal skabe fremtidens landsholdsstjerner
Premier League har ligget stille i mere end tre måneder, og bliver officielt sparket i gang igen onsdag, når Aston Villa tager imod Sheffield United. Fredag tager Norwich imod Southampton hjemme på Carrow Road.
Læs også:Medie: Premier League håber på genstart i starten af juni
Læs også:Maddison er transfer-varm i Manchester United: Jeg bliver i Leicester
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Everton vil hente tidligere Liverpool-profil