Til den seneste U21 EM-slutrunde, hvor Danmark nåede kvartfinalen, fik Francis Dickoh som fodboldekspert for DR rig mulighed for at iagttage de danske talenter.
I den forbindelse har han udpeget tre spillere, som har noget ekstra og måske kan gøre sig gældende på fremtidens A-landshold.
Første spiller er den 21-årige centrale midtbanespiller Nikolas Nartey, der til daglig slår sine folder i Bundesliga-klubben VfB Stuttgart.
Sidste sæson var han udlejet til SV Sandhausen, der spiller i den næstbedste tyske række. Nu er han vendt tilbage til et muligt gennembrud.
– Jeg håber, at Nikolas Nartey snart bryder igennem i Bundesligaen, for han har virkelig mange redskaber. Vi så, at han kunne spille op med de bedste spillere i hans alderskategori i EM-slutrunden og også kunne bidrage til det offensive spil ved at vinde nogle bolde og sætte spillet i gang, siger Francis Dickoh.
Anden spiller er FC Københavns 18-årige venstreback Victor Kristiansen. Han er venstrebenet, og det gør ham særligt attraktiv for landsholdet, der i perioder har kigget langt efter en venstrebenet venstreback med landsholdsformat.
Af samme grund håber Francis Dickoh, at Victor Kristiansen med sit potentiale kan vinde indpas på det danske A-landshold.
– Vi har længe snakket om, om vi kan skabe en venstrebenet venstreback på det danske A-landshold. Victor Kristiansen ligner en, der har alle de redskaber, der skal til for at udfylde positionen. Han har angrebslyst, forsvarer rigtig fint, og selv om der er plads til forbedring, slår han også nogle fine indlæg, siger han.
Francis Dickoh er dog særligt glad for den unge angriber Wahid Faghir, som netop er skiftet til den tyske klub VfB Stuttgart. Den 18-årige spiller med afghanske rødder blev i marts den yngste spiller nogensinde til at figurere i startopstillingen til en U21 EM-slutrunde for Danmark.
Wahid Faghir startede i holdets første gruppekamp mod Frankrig den 25. marts i en alder af blot 17 år, 7 måneder og 27 dage.
– Wahid Faghir har lidt af det hele. Han er velvoksen og afslutter godt. Det virker til, at han kan steppe op til de store kampe. Det så jeg selv til U21 EM. Hans afslutninger minder mig lidt om Kasper Dolbergs. Det er meget raffineret og med stor kraft, siger Francis Dickoh.
– Det er klart, at han skal blive bedre, og han er meget, meget ung, men måden, han søger boldene, bruger sin fysik og forstår og fortolker spillet, viser mig, at han har den individuelle klasse, samtidig med at han er en holdspiller.
Den unge spiller har også den rette mentalitet, vurderer fodboldeksperten.
– Han har den der indædte vilje til at ville lykkes med tingene og er meget afklaret med, hvor han er i sin karriere. Han er en meget spændende spiller, siger Francis Dickoh.
Det danske U21-landshold møder Kasakhstan på tirsdag klokken 16 dansk tid i EM-kvalifikationen.
Det er første kvalifikationskamp med den nye U21-træner Jesper Sørensen ved roret.
Victor Kristiansen og Wahid Faghir er begge udtaget til U21-truppen, mens Nikolas Nartey måtte melde fra på grund af en skade.
/ritzau/
Her er Danmarks næste toptrænere
– Jeg har det lidt stramt over det her interview
Jeg tog fejl: Godt at FCM ikke kom i CL
Højlund i stor diskussion med holdkammerat
David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’
Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank
Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’
VM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks mulige modstandere
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Skal FCK frygte jer? ‘Vi kommer til at stå stærkere’
Skriver til FCK-stjerne midt om natten
Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar
Ellevild Amin Chiakha: Nok den værste følelse
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Har ondt af ham: ‘Han er rigtig nedtrykt’
Dårligt nyt om FC Midtjylland-profil
Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen
Her er Danmarks drømmepulje – og det værste mareridt
Altså, hvordan kan han være så dårlig?
Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej
Jacob Neestrup til Tipsbladet: Forkert!
Her er fem bud på en ny Brøndby-træner
Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder
Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby
Juventus lurer på dansk angriber
Skal hans lillebror også til Danmark?
Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?
Kæmpe optur for Elias Jelert
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Brøndby-boss kimet ned
FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Neestrup: Derfor er Sander og Cornelius vraget
Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring
Stor ændring lurer i Brøndby
‘Han har nogle ekstraordinære kompetencer’
I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’
Frederik Birk er slet ikke i tvivl
Sådan! Rasmus Højlund med to kasser for Man Utd
Han ligner FCK’s nye superstjerne
Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det?
I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham
Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December
Havde spillernes opbakning: Fyring overrasker i Brøndby
Brøndby meget tæt på sportsdirektør
Dagens Spilforslag: Godt med mål i bundopgør
Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen
De kan snuppe Andreas Maxsø
Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring