Hits fra 2015: Fodboldens alvorlige hjernesag

Hver dag frem mod 24 december bringer vi det bedste fra Tipsbladet Print 2015.

Historier, interviews, features og fokus med høj kvalitet - leveret med hjerte og indsigt.

Køb Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet - gør det online her

I dag, 7. december, den fremragende historie om hovedskader, og hjernerystelser, der må og skal tages alvorligt hensyn til - også selv om flere spillere gambler med helbredet for at spille videre, når adrenalinet pumper og det gælder en plads på holdet. 

Læs eller genlæs historien, der første gang blev bragt i Tipsbladet. 2 oktober 2015:

FODBOLDENS HJERNESAG

 

 

 

Det var sæsonens første kamp, og den var vigtig for Morten Nordstrand.

 

Angriberen var vendt tilbage til FC Nordsjælland efter fire blandede år i FCK med dansk mesterskab, skader og udlejninger, og nu gjaldt det om at etablere sig på det forsvarende mesterhold før de kommende kampe i Champions League. Men det nåede han ikke ret langt med den dag på Casa Arena i Horsens. Godt nok vandt gæsterne med 4-0, men Nordstrand blev skiftet ud midt i 1. halvleg og endte på langs i flere uger med en hjernerystelse, der siden vendte tilbage i slutningen af efteråret 2012.

 

" Der blev spillet en bold op, jeg vendte med den, og så blev jeg skubbet. Så har jeg fået fortalt, at jeg på vej ned blev ramt i ansigtet af hælen fra en, der løb forbi, og det næste jeg huskede var så, at jeg sad ude på bænken uden at ane, hvad der var sket, og hvordan jeg var kommet derud. Jeg blev slået bevidstløs inde på banen, og jeg har ikke selv genset episoden. Det har jeg ikke haft lyst til, men det var en grim oplevelse."

 

" Der var ikke nogen tvivl om, at jeg ikke kunne spille videre, for fys'en kom ind, og jeg kunne ikke rigtig svare på de ting, som de spurgte om. Det havde jeg aldrig prøvet før, så det var også lidt svært at vide, hvordan man skulle forholde sig til det," fortæller Morten Nordstrand om den hjernerystelse som han fik den dag, og som siden påvirkede ham i større eller mindre grad gennem efteråret.

 

" Jeg havde ikke rigtigt ondt i hovedet på noget tidspunkt andet end lige der, hvor jeg havde fået slaget, men i starten fik jeg kvalme af høje lyde. Musik for eksempel. Vores hund var i løbetid på det tidspunkt og peb rigtig meget, og det ramte mig også. Så jeg lå egentlig bare stille i et par uger eller tre uden at se på tv eller telefon. Det var jo lidt svært, når man var vant til det, men det fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke skulle gøre, for så blev det hele bare meget værre."

 

" Klubben beordrede mig til at slappe af og tage det dag for dag, og det blev så til nogle uger. En dag tog jeg op i klubben for at forsøge at cykel lidt, men det gik slet ikke. Jeg blev dårlig igen, så snart pulsen kom op, så der gik noget tid, før jeg kom tilbage og kunne lave noget fysisk," siger angriberen, der endte med at være ude i fire uger og startede stille op med fire kampe fra bænken, før han kom i fuldt vigør med pladser fra start og spilletid i fem Champions League-kampe det efterår.

 

Men set i bakspejlet gik det nok for hurtigt med at komme tilbage.

 

" Jeg var ikke bevidst nok om, hvor farligt det kunne være. Jeg har spillet sammen med Morten Karlsen, der jo spillede med hjelm efter tre hjernerystelser, og han var tilbage i klubben som træner på det tidspunkt, så ham snakkede jeg faktisk om det med, og han sagde også, at jeg virkelig skulle passe på."

 

" Men jeg ville selvfølgelig gerne spille Champions League, og det var også et fantastisk efterår, som man gerne vil være en del af. Sådan er det i fodboldens verden. Nogle gange vil man gøre alt for at spille, men set i bakspejlet skulle jeg måske have taget en måned mere på langs for at få det helet helt op, uden at der kom de tilbagefald der."

 

" Det er svært at forklare, men nogle gange var det som om, at hovedet ikke var helt med, og det hele gik lidt langsomt. I den ene kamp kunne det være fint, men i den næste kunne jeg have det lidt underligt. Men så længe jeg ikke blev dårligere, så... Du ved, vi vil alle sammen gerne spille hver gang, og man er bange for at miste pladsen på holdet, så nogle gange kommer man bare for tidligt tilbage i stedet for at tage nogle flere uger.

Sådan er det bare. Desværre," siger Morten Nordstrand, der dog endte med at sige stop med tre kampe tilbage af efteråret efter endnu et hårdt slag til hovedet.

 

" Ja, jeg løb jo ind i ham Fernandinho. Han lavede en svinestreg på mig i den famøse kamp mod Sjakhtar, hvor Luis Fabiano løb ned og scorede efter et dommerkast, der kun kom, forbi jeg var røget ned. Jeg løb og kiggede den anden vej, og så gik Fernandinho ind med skulderen direkte i hovedet på mig. Men jeg spillede videre og mærkede ikke andet end, at jeg havde fået et slag i hovedet, og jeg spillede også kampen fire dage efter nede i Esbjerg."

 

" Men efter den kunne jeg mærke, at jeg havde det på samme måde som efter den første hjernerystelse. Man siger jo, at hvis man får en hjernerystelse inden for et halvt år efter, man har fået den første, så er det den samme. Så " bryder den op igen," eller hvad man skal sige, og der var ingen tvivl. Det var de samme symptomer, jeg havde med lyde og svimmelhed," siger Nordstrand, der altså fik et par uger længere vinterpause og dermed også tid nok til at komme endeligt til hægterne igen. Og siden har han ikke haft problemer med følger af hjernerystelsen fra Horsens, men han har selvfølgelig taget oplevelsen med sig.

 

Ikke i spillet på banen, det fik han lagt væk ret hurtigt, men i forhold til når andre spillere slår hovedet.

 

" Jeg tænker ekstra over det, når der er nogen, der bliver ramt, eller når nogen snakker om, at de fik en hjernerystelse.  Der er selvfølgelig forskellige grader af, hvor slemt det kan være, men jeg må indrømme, at jeg tænker ekstra over det i forhold til, hvad jeg gjorde før. Også om man skal spille videre eller ej. Det skal man helst ikke gøre, hvis man kan undgå det, men jeg ved også godt, hvordan gamet er, og at alle vil gerne spille. Men nogle gange skal man lige lytte lidt til dem, der er klogere end en selv."

 

" Derfor synes jeg også, det er godt, at der nu er kommet fokus på hjernerystelser i fodbold. Det er jo sådan noget, der kan ødelægge en karriere, hvis man ikke tager det alvorligt og tager den pause, som man skal have," siger Morten Nordstrand.

 

Det er godt nok mere end 20 år siden, men anekdoten er meget sigende for, hvordan hårde slag til hovedet er blevet opfattet i fodboldens verden. For Partick Thistle-angriberen Colin McGlashan var gået ned, og efter behandling vidste han stadig ikke, hvem han var, hvilket nu ikke slog manager John Lambie ud af kurs.

 

" Fremragende, fortæl ham, at han er Pele."

 

For angriberen skulle selvfølgelig tilbage på banen, selv om han var slået ud af kurs, og selv om man i dag er blevet meget klogere, så er det stadig ikke givet, at et hårdt slag til hovedet er lig med udskiftning.

 

Det fik man for alvor at se til VM-slutrunden i Brasilien, hvor specielt situationerne med Alvaro Pereira fra Uruguay og tyske Christoph Kramer i selve VM-finalen vakte opmærksomhed.

 

Den unge Kramer blev tidligt ramt af en argentinsk skulder direkte på kæben og faldt tungt til jorden, men selv om han var groggy, fik han lov til at fortsætte sit livs største kamp, men kun i nogle minutter. For så spurgte han dommer Nicola Rizzoli, om han virkelig var med i VM-finalen, hvilket Rizzoli bekræftede, hvorefter opmanden ifølge Gazzeta della Sport sagde det videre til Bastian Schweinsteiger, og så blev Kramer skiftet ud.

 

Endnu værre var det med Pereira fra Uruguay, der i gruppespilskampen mod England blev slået bevidstløs af Raheem Sterlings knæ i en glidende tackling, hvilket burde være lig med automatisk udskiftning, men backen kom op og nægtede at forlade kampen, og så spillede han den færdig trods det hårde slag og den medfølgende risiko for endnu værre skade.

 

" Jeg sagde undskyld tusinde gange til lægen, fordi jeg var rundtosset. Men adrenalinen rullede, og man tænker ikke. Det eneste jeg ville var at hjælpe holdet med at skaffe et resultat, men heldigvis er alt ok. Der skete ikke noget. Det var bare en forskrækkelse," sagde backen efterfølgende.

 

Men de to episoder skruede selvfølgelig op for den internationale debat om hjernerystelser, og i starten af oktober var Spillerforeningen med i " Brug hovedet - pas på skallen" -en dansk kampagne sammen med håndbold-og ishockeyspillerne for at sætte fokus på den potentielt farlige skade, som en hjernerystelse kan være.

 

" Det er meget alvorlige skader. Det rammer ikke lige så tit som en alvorlig slagskade på benet eller en korsbåndsskade, men det sker, og når man får de her gentagne hjernerystelser eller en slem en, så er det en meget alvorlig skade, der rammer en, nogle gange for livet, og det er derfor, at vi tager det op," siger direktør i Spillerforeningen, Mads Øland, og fortsætter:

" Der er desværre en tendens blandt fodboldspillere til, at man negligerer en potentiel hjernerystelse. Selvfølgelig spiller man videre, det var bare et slag i hovedet. " Jeg skal bare lige have noget vand, så er jeg klar igen." Eller " jeg er ikke nogen tøsedreng, bare fordi jeg får en på hovedet." Det er der mange eksempler på, men det er helt misforstået, og den forestilling er vi nødt til at få brudt med. Det er ikke bare som en let forvridning af foden, så vi appellerer til, at man har et forsigtighedsprincip," siger Mads Øland og nævner et eksempel fra efteråret, hvor Brøndbys Frederik Holst og AaB's Donny Gorter ramlede sammen og en groggy Frederik Holst spillede videre, selv om han dagen efter med et stort plaster over den brækkede næse udtalte, at det have sortnet for øjnene, at han var svimmel og så dobbelt, men at " selvfølgelig går jeg ikke ud af sådan en kamp. Det var en vigtig kamp, og det var dejligt med tre point," som han sagde til Kanalsport.

 

Den situation kan Brøndby-backen godt huske:

 

" Jeg havde det faktisk fint i dagene efter. Der var lidt hovedpine og så var der selvfølgelig rigtig meget smerte og ømhed i næsen.

Men da det skete, sortnede det helt sindssygt, og i pausen fik jeg også noget at lugte til, så jeg blev helt klar oppe i hovedet. Men det eneste jeg tænkte på var, at jeg skulle tilbage på banen og fuldføre det job, vi havde gang i."

 

" Jeg kan godt følge dig i det, du siger om et forsigtighedshensyn, og jeg blev også spurgt om, hvor jeg var henne og sådan nogle ting. Men jeg skubbede dem lidt væk. Jeg ville have plads, for hovedet var rimelig forvirret i forvejen, men jeg kom tilbage. Og i momentet tror jeg også, at jeg havde været rigtig sur og bitter, hvis jeg havde fået at vide, at jeg ikke kunne fortsætte, men efter kampen ville jeg have respekteret valget, hvis det var det, der var blevet taget," siger Frederik Holst, der efterfølgende fik at vide, at det var en meget lille hjernerystelse, modsat det tryk han fik som ungdomsspiller, da han fik et knæ i hovedet og måtte holde sig fra tv og telefonkig et stykke tid.

 

Men det er heller ikke altid lige nemt at opdage en hjernerystelse, hvis ikke de oplagte symptomer som bevidstløshed og opkastninger indfinder sig, og i fodbold har man heller ikke ret langt tid til at opdage det. Nogle gange kan det endda ramme længe efter kampen er slut, som Hvidovre-angriberen Ole Dau for eksempel har oplevet det.

Læs mere på næste side: