Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby i alvorlig formkrise: Dårligst af alle 14 hold

Resultaterne er gået helt skævt for Brøndby siden man lå nummer et i Superligaen efter fire spillerunder. Se den samlede form-tabel for alle 14 hold.

Uheld, selvmål, rødt kort, snydt for straffespark.

Når først tingene begynder at gå dårligt for et fodboldhold kan det være virkelig svært at bryde den dårlige stime. Brøndby IF må i disse dage sande, at det præcis er den situation, man er fanget i efter det tredje nederlag i træk i Superligaen, hvor AC Horsens søndag vandt med 2-1 på Brøndby Stadion.

Da fire spillerunder var afviklet i den nye sæson var der helt anderledes positive toner i og omkring Brøndby, der efter tre sejre og en uafgjort med 10 point lå på Superligaens førsteplads med et point flere end FC København og AaB.

Men siden er tingene samlet set gået helt skævt for Brøndby, der i de seneste syv spillerunder har tabt fem kampe, kun vundet en og i alt samlet bare fire point, hvilket også har medført, at man er gledet ud af top 6 i den samlede stilling.

For at illustrere, hvor skidt det står til med resultaterne, skal man blot kigge på pointhøsten fra de seneste syv runder - for her er Brøndby det hold af samtlige 14 i rækken, der har samlet færrest point.

Se blot her tabellen for de seneste syv spillerunder:






Vundet Uafgjort Tabte Mål Point
FC Midtjylland 4 3 0 17-6 15
FC København 4 1 2 13-10 13
Esbjerg fB 4 1 2 5-3 13
OB 3 2 2 10-6 11
AC Horsens 3 2 2 6-10 11
AGF 2 4 1 9-7 10
AaB 2 3 2 9-5 9
Randers FC 2 3 2 9-10 9
SønderjyskE* 2 2 2 9-8 8
FC Nordsjælland* 2 1 3 7-5 7
Vejle Boldklub 1 4 2 4-7 7
Vendsyssel FF 1 3 3 7-10 6
Hobro IK 1 2 4 7-19 5
Brøndby IF 1 1 5 10-16 4

* FC Nordsjælland og SønderjyskE mødes mandag aften i Superligaen og er i denne tabel kun målt ud fra de seneste seks spillerunder. 

Superliga-tabellen: