Video : Tipsbladet
Superliga

Efter otte år: Johnny Thomsen forlader Randers FC

Den 38-årige spiller er i gang med sin sidste tid i Randers FC.

Til sommer har Johnny Thomsen kontraktudløb i Randers FC, og den 38-årige højre back forlænger ikke aftalen med kronjyderne.

Det meddeler Randers FC i en pressemeddelelse. 

Læs også:AC Horsens kan skrive historie: Det er vores motivation

Det skyldes de økonomiske konsekvenser af coronakrisen, skriver klubben i meddelelsen, og direktør Søren Pedersen uddyber:

- Vi så gerne, at Johnny skulle fortsætte, for han betyder stadigvæk meget både på og uden for banen. Det fremtidige sportslige budget gør dog, at vi ikke kan forlænge aftalen. Det er virkelig ærgerligt, for Johnny har vist, at han trods sin alder sagtens kan være med på det højeste niveau, lyder det fra Søren Pedersen, der tilføjer:

- Det bliver specielt at skulle sige farvel til en så markant spiller, som Johnny har været i Randers FC, og jeg ved også, at der er mange fans, som vil blive berørte af dette. Han har været en pålidelig, hårdtarbejdende og loyal spiller, som man altid har kunnet regne med. Vi håber, at vi kan give ham en god afslutning på hans tid i Randers FC som en tak for de mange gode år, og så vil vi selvfølgelig også tage behørig afsked med ham, når sæsonen slutter eller når der igen må være flere tilskuere på Cepheus Park Randers.

Læs også:Randers FC i dialog med mulige investorer: Taler primært med udlændinge

Med sine 38 år er Johnny Thomsen den ældste spiller i Superligaen, hvor han står noteret for 329 kampe. Han har spillet for Randers FC i otte år, og tidligere optrådte han for FC København og SønderjyskE.  

Læs også:Kulturministeren glæder sig til at se flere fans på lægterne i Superligaen

Læs også:Superliga-spørgsmål: Er Troels Bech Esbjergs redningsmand?

Læs også:Statistik fra mesterskabsspillet: FC København hårdt presset i toppen