For 10 år siden rykkede Blokhus FC ud med et brag efter kun én sæson i 1. division.
Klubben har siden skiftet navn til Jammerbugt, men er nu tilbage til sit forsøg nummer to i landets næstbedste række.
Jammerbugts nuværende cheftræner, Bo Zinck, var tilknyttet klubben i en anden rolle, da holdet hentede blot to sejre i 26 kampe i 2011/12-sæsonen.
Han erkender, at sporene fra dengang skræmmer inden en sæson, hvor de fleste modstandere modsat Jammerbugt er fuldtidsprofessionelle.
– Selvfølgelig gør de det, og det skræmmer mig også, når jeg hører, at vores nærmeste konkurrenter har et fem gange større budget end os.
– 1. division er en voldsom størrelse for os, og den er meget mere voldsom end for 10 år siden. Vi rykker op med det laveste budget i 1. division i mands minde, og hver eneste point vil være en overraskelse, siger Bo Zinck.
Zincks udmelding skal ses som et øjebliksbillede, erkender han. Ud over navneskiftet er der nemlig sket meget i klubben fra den nordjyske by Pandrup. Især i de seneste måneder.
I april købte tyskeren Klaus-Dieter Müller klubben og annoncerede sin hensigt om at udvikle talenter fra hans akademier i Nigeria og Mali i den danske klub.
Siden fulgte oprykningen til 1. division og nu også et formelt samarbejde med den svenske mesterklub, Malmö FF, der vil sende op til otte af sine talenter til Jammerbugt FC på lejeaftaler.
Foreløbigt er tre talenter fra Malmö FF landet og er ved at spille spillet ind på holdet. Men flere er på vej. Både fra Afrika og Sverige.
– Vi arbejder på at få alle tilladelser og alt det praktiske på plads. Der kommer flere spillere, og det har vi også brug for.
– De tre fra Malmö, vi har fået indtil videre, er dygtige. Det er rigtig store talenter, som vi normalt ikke vil være i nærheden af. De har et ekstremt potentiale, så vi er rigtigt glade for aftalen.
– Men det kommer til at tage tid for os at få alle dem, som kommer, integreret og spillet ind på holdet. Det gør man ikke bare ikke på fire uger. Men når det sker, kan vi godt blive en ubehagelig modstander for mange af de andre hold. Især på vores hjemmebane kan vi blive en stor mundfuld for alle hold i rækken.
Der er dog andre udfordringer for Bo Zinck end bare at spille et nyt hold sammen. Jammerbugt FC har ydmyge forhold og spiller blandt andet på dispensation, da hjemmebanen ikke overholder de krav, der er i 1. division.
Papirarbejdet, der følger med oprykningen, fylder meget.
– Det har været nogle stressende måneder, det vil jeg gerne erkende. Vi har jo ingen administration, så det er de frivillige i klubben, der laver arbejdet. Og vi har brugt rigtigt meget af vores fritid på det her på det seneste.
– Jeg tæller heldigvis ikke timer, så jeg ved ikke, hvor mange jeg har brugt. Men der går rigtigt, rigtigt meget tid med det lige nu, siger Zinck, der passer et fuldtidsarbejde ved siden af trænertjansen i Jammerbugt FC.
Klubbens nye ejer har midler til at udvikle klubben, og det er også planen. Men det bliver et langt og sejt træk, og det sætter Bo Zinck pris på.
– Det er jo ikke svært at lægge 50 millioner i en klub og så bare købe sig til alt muligt. Jeg kan godt lide, at det bliver gjort på den her måde, for vi er en lokal forankret klub.
– Vi skal investere i administration og faciliteter, men det skal gøres ordentlig, så vi kan følge med. På sigt skal vi være en klub, der ligger fast på det her niveau, mens vi udvikler og sælger spillere, siger Zinck.
Jammerbugt gæster lørdag eftermiddag Hvidovre i sin sæsonpremiere.
/ritzau/
Her er Danmarks næste toptrænere
Dansk stjerne med bizart selvmål
Jacob Neestrup laver fire ændringer
Premier League-klub fyrer cheftræner
– Jeg har det lidt stramt over det her interview
Jeg tog fejl: Godt at FCM ikke kom i CL
Højlund i stor diskussion med holdkammerat
David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank
Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’
VM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks mulige modstandere
Skal FCK frygte jer? ‘Vi kommer til at stå stærkere’
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Skriver til FCK-stjerne midt om natten
Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar
Ellevild Amin Chiakha: Nok den værste følelse
Har ondt af ham: ‘Han er rigtig nedtrykt’
Dårligt nyt om FC Midtjylland-profil
Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen
Her er Danmarks drømmepulje – og det værste mareridt
Altså, hvordan kan han være så dårlig?
Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej
Jacob Neestrup til Tipsbladet: Forkert!
Her er fem bud på en ny Brøndby-træner
Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder
Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby
Juventus lurer på dansk angriber
Skal hans lillebror også til Danmark?
Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?
Kæmpe optur for Elias Jelert
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Brøndby-boss kimet ned
FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’
Neestrup: Derfor er Sander og Cornelius vraget
Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring
Stor ændring lurer i Brøndby
‘Han har nogle ekstraordinære kompetencer’
I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’
Frederik Birk er slet ikke i tvivl
Sådan! Rasmus Højlund med to kasser for Man Utd
Han ligner FCK’s nye superstjerne
Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det?
I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham
Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December
Havde spillernes opbakning: Fyring overrasker i Brøndby
Brøndby meget tæt på sportsdirektør
Dagens Spilforslag: Godt med mål i bundopgør
Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen
De kan snuppe Andreas Maxsø
Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring