Fans efter Pogba igen: Han er en svindler!
Foto: Clive Brunskill/GettyImages
Premier League

Fans efter Pogba igen: Han er en svindler!

Mange Manchester United fans er allerede trætte af franskmandes manglende præstationer. Og mandagens kamp mod Liverpool var ikke bedre.

Paul Pogba har haft en meget svær opstart i Premier League. De gode præstationer har endnu ikke været der for den unge midtbanespiller. Hovedpersonen selv forklarer det med, at han har en anderledes rolle på Manchester United-holdet, end han plejer at have. 

Selvom præstationerne ikke har været stabile, så har mængden af kritik fra klubbens fans til gengæld været det. Og efter mandagens kamp mod Liverpool var de på pletten igen.

På Twitter hagles franskmanden ned med kommentarer som "Ikke flere undskyldninger, Paul Pogba er den største svindler i fodbold" og "Pogba er den største joke i 2016".

Manchester United-manager José Mourinho var heller ikke helt tilfreds med sit rekordkøb efter kampen.

- Dér, hvor Pogba spillede, forventede jeg mere gennemslagskraft, sagde han til Sky Sports.