FC København lurer på Lasse Nielsen
Illustration
Superliga

FC København lurer på Lasse Nielsen

Lasse Nielsen spillede kun et halvt år i NEC Nijmegen, før han rykkede ned. Nu kan han være på vej hjem til Superligaen og FC København.

AaB solgte i januar Lasse Nielsen til NEC Nijmegen i Holland. Her gik det imidlertid slet ikke for Nielsen, der godt nok spillede rigtig meget, men holdet rykkede ud af Æresdivisionen, og nu er han på vej væk.

I følge BT ønsker FC København at hente Lasse Nielsen hjem til Superligaen, hvis det ikke lykkes at få fat på Mathias "Zanka" Jørgensen, som klubben allerede i januar forsøgte at kapre som afløser for Ragnar Sigurdsson. Opstår der lignende problemer, kan det altså blive aktuelt med Lasse Nielsen, som Ståle Solbakken så sent som i januar kaldte for én af Superligaens bedste forsvarsspillere.

Det forlyder, at PSV Eindhoven kræver fire millioner kroner for "Zanka", og PSV-træner Phillip Cocu har udtalt, at det er sandsynligt, danskeren forlader klubben. Men de vil formentlig kunne få den tidligere AaB-profil til en billigere pris, idet NEC Nijmegen må af med deres mest løntunge spillere som konsekvens af nedrykningen.

Ud over overvejelserne omkring "Zanka" og Nielsen har FC København et uafklaret spørgsmål omkring østrigeren Georg Margreitter, der spiller i FC København på en lejeaftale og er ejet af Solbakkens tidligere klub Wolverhampton.