Dangerzone er millioner værd!
Illustration
Generelle

Dangerzone er millioner værd!

eye4TALENT ser nærmere på afslutningspositioner og mål fra Superligaen, Premier League og Ligue 1.

Skud fra distancen betaler sig ikke
Nedenstående tabeller viser, hvor mange afslutninger, der i snit skal bruges for at komme til en scoring i boxen og uden for boxen i Premier League samt Ligue 1 (Tallene er ligagennemsnit).

Værd at bemærke er, at næsten halvdelen af afslutningerne kommer uden for boxen, og der skal bruges 35-40 skud for at score et mål. Det svarer til en vanvittig lav scoringsprocent på ca. 3 %. Med andre ord scores der ca. tre gange på 100 forsøg.

I boxen skal der bruges ca. seks afslutninger for at score et mål, og går vi et spadestik dybere ned, og kigger på afslutninger fra DZ, skal der kun bruges fire afslutninger i DZ for at score et mål. 
Opsummering 
Det er tankevækkende, at der ofte kun er tale om en enkelt aflevering mere for at komme ind i boxen. I nogen tilfælde er det altså fem meter, der afgør om scoringschancen er 3 % eller 25 %! En aflevering ind i Dangerzone kan være millioner værd.

Følg med på tipsbladet.dk, når der kommer nye blogindlæg med ajourførte tal, analyser og tendenser fra Superligaen, ”Big Five”, Europa League, Champions League og landsholdet.
Vi glæder os til fortsat at dele vore analyser med jer

Team eye4TALENT