Landshold

Simon Kjær bliver ikke klar

Simon Kjær bliver ikke klar til kampen mod Norge. Morten Olsen indkalder ingen erstatning, da han mener, holdet er dækket fint ind.

Simon Kjær er ikke med, når Danmark lørdag aften går på banen på Ullevaal i Oslo til landskampen mod Norge. Det fortalte Morten Olsen, da han informerede pressen om landsholdets skader her til morgen.

Wolfsburg-spilleren er på krykker, men der skulle ikke været noget brækket. Faktum er, at han ikke spiller. En endelig diagnose er endnu ikke stillet, og det er derfor fortsat usikkert, hvor alvorlig skaden er.

Morten Olsen vælger ikke at indkalde en erstatning for Simon Kjær. Han satser altså på, at Daniel Agger, Mathias "Zanka" Jørgensen og Bo Svensson kan klare ærterne mod Norge.

- Vi vil ikke indkalde en erstatning, for vi føler, vi er godt garderet på netop den plads, siger Morten Olsen.