Video : Tipsbladet
Premier League

Vil i Premier League: 22-årig milliardær bliver klubejer

Sunderland får ny hovedaktionær i starten af 2021, og den unge herre vil bringe The Black Cats tilbage i Premier League.

Det er kun gået ned ad bakke for Sunderland siden nedrykningen fra Premier League i 2016/17-sæsonen.

The Black Cats spiller i dag i League One, men ambitionerne er at komme tilbage til den bedste engelske række, og det skal en 22-årig nu sørge for.

Sunderland har bekræftet, at den nuværende ejer, Stewart Donald, er blevet enig med den unge Kyril Louis-Dreyfus om en pris for 74 procent af klubbens aktier. 

Kyril er søn af den tidligere milliardør pg Marseille-ejer, Robert Louis-Dreyfus. Han gik bort i 2009, og Kyril arvede dermed flere milliarder. 

Han har nu valgt at investere dem i Sunderland og ønsker at bringe dem tilbage i Premier League.

Man afventer nu blot en godkendelse af EFL, inden overtagelsen kan blive en realitet.