Video : Tipsbladet
Serie A

Koreanere vil lægge sag an mod Juventus: Brød aftale om Ronaldo

Ronaldo skulle have spillet en halvleg mod et udvalgt koreansk hold, men han kom slet ikke på banen grundet en skade. Det vil arrangøren nu have erstatning for.

De italienske mestre fra Juventus har for få dage siden deltaget i en træningskamp mod et K-League All-Stars-hold, men det var også en kamp, hvor den portugisiske stjernespiller Cristiano Ronaldo ikke var med.

Nu melderden italienske sportsavis Corriere dello Sport, at koreanerne skulle have planer om at lægge sag an mod Juventus.

Aftalen skulle eftersigende have været, at Ronaldo mindst skulle have spillet i 45 minutter, men Ronaldo forblev på bænken kampen igennem. Derfor vil arrangørerne nu have erstatning for dette.

- Vi undskylder dybt til fansene for, at Ronaldo ikke spillede med i kampen, selvom det sidenhen blev opdaget, at han havde et muskelproblem. Vi vil være meget opmærksomme på dette i fremtiden, lyder det fra koreanerne.

Mens Ronaldo sad på bænken kunne han desuden følge med i en kamp, der endte 3-3, hvor Juventus' modstandere blandt andet lavede den klassiske Ronaldo-jubel efter en scoring.

Kampen mellem de to hold blev desuden udsat i 50 minutter grundet voldsom trafik omkring stadion forud for kampen.