Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Supersubben Sotiriou reddede FCK

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem FC København og OB.

FC København - OB 2-1 (0-1)
Anders K. Jacobsen, 0-1 (7')
Pieros Sotiriou på straffe, 1-1 (81')
Pieros Sotiriou, 2-1 (82')

Kampens bedste:
FC København:
Hold da op for et indhop af Pieros Sotiriou. Den cypriotiske angriber startede kampen på bænken, men blev skiftet ind knap ti minutter før tid, og han skulle blot bruge et par minutter på at redde FC København. I det 81. minut udlignede han således på et straffespark, og minuttet efter sendte han FC København på sejrskurs med et flot hovedstødsmål. Det var et fantastisk indhop fra Pieros Sotiriou, og selvom han blot spillede 10 minutter, indtog han en heltrolle og var kampens spiller.

OB:
De fynske gæster var i store dele af kampen presset helt i bund, og de måtte forsvare sig i størstedelen af kampen. De stod dog godt imod, og især Oliver Christensen i målet gjorde det fremragende. Den unge keeper leverede den ene gode redning efter den anden, og han havde også adskillige gode indgreb i luften. 

Kampens værste:
Pep Biel har haft et svært efterår i FC København, og mandagens kamp mod OB var heller ikke en succesoplevelse for den spanske FC København-spiller. Han havde en stor hovedstødschance, som han dog ikke scorede på, og derudover leverede han ikke meget nævneværdigt. Han blev også revet ud tidligt i anden halvleg, da FC København skulle jagte en udligning.

Viktor Fischers involvering i OB's mål bør desuden også nævnes. Han forsøgte at drible i eget felt, men mistede bolden og få sekunder senere lå bolden i værternes mål. Det var en dårlig beslutning fra FC København-profilen.  

Kampens detalje:
Pieros Sotiriou var kampens spiller, da han leverede en fantastisk præstation, efter at være blevet indskiftet kort før tid. Og det var ikke første gang i sæsonen, at han agerede ’supersub’ og reddede københavnerne. I august blev han også indskiftet kort før tid mod FC Nordsjælland og kvitterede med to hurtige scoringer, der sikrede sejren, og det gjorde han også mod Hobro IK i slutningen af november. Han er en giftig mand at have på bænken. 

Læs også:Solbakken skal snakke fremtid med Nicklas Bendtner tirsdag

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FC Midtjylland kan rystes