Den overraskede førstemålmand

Selvom hans far og farfar stod i målet for Danmark, har AaB's 21-årige keeper Nicolai Larsen kun været målmand knap halvdelen af sin karriere. Han fortæller her om chokket ved Karim Zazas afsked med AaB, om overraskelsen over, at AaB bagefter valgte ham som førstemålmand og om et blomstrende talent.

BRAGT I TIPSBLADET 9. MARTS

Da Nicolai Larsen mandag morgen den 30. maj gik ned ad trappen fra lejligheden, som han og hans kæreste var flyttet ind i 11 måneder før lige ved siden af Aalborg Universitet, og satte sig ind i sin bil for at køre de ni km ud til træning på Hornevej i det østlige Aalborg, havde han ingen anelse om, at det skulle vise sig at være den hidtil vigtigste dag i hans fodboldkarriere.

Hvis der skulle ske store omvæltninger i den 20-åriges liv, havde det været mere oplagt, at de var sket dagen før.

Her havde Nicolai Larsen sammen med 27092 tilskuere set Jesper Grønkjær sige farvel til en fantastisk karriere, der var begyndt 16 år tidligere, og målmanden havde været fortvivlet for helt til sidst at juble vantro med sine holdkammerater og ledere, da Esbjergs Tim Janssen med under to minutter tilbage i Randers leverede den nordjyske redning i Superligaen, AaB'erne ikke selv var i nærheden af i Parken.

Der var heller ikke nogle tegn, da Larsen parkerede sin bil ved træningsanlægget. Men inde i cafeteriaet, hvor AaB'erne som altid skulle have morgenmad-buffet før sæsonens sidste træning, var Karim Zaza ikke at se nogen steder.

Nicolai Larsen undrede sig over, hvor hans mentor gennem det første år i AaB var henne, og da han og holdkammeraterne kunne konstatere, at der heller ikke var nogen Karim Zaza til den afsluttende træning, begyndte mistanken at brede sig.

Larsen og holdkammeraterne vidste naturligvis udmærket, at Karim Zaza havde kontraktudløb, men når nu AaB havde overlevet i Superligaen, var den generelle opfattelse i AaB-truppen - ligesom hos Zaza og de fleste fodboldinteresserede - at en ny kontrakt til Zaza var en selvfølge. Men på et kort morgenmøde mellem sportsdirektør Lynge Jakobsen og Zaza, før de andre spillere mødte ind, havde AaB-bossen gjort det klart, at Zaza ikke ville få tilbudt en ny kontrakt.

»Jeg tror faktisk kun, at det var Lynge, der viste det. For Poul Buus var også noget overrasket,« fortæller Nicolai Larsen.

»Jeg kommer ovenpå (første etage i AaB's klubhus på Hornevej, hvor spillerne har deres opholdsrum og udstyr, red.), hvor jeg ser Karim med den der papkasse, hvor han pakker sine ting. Han var jo sur. Og skuffet. Der gik det op for mig, hvad der var sket. Lige, da jeg fik at vide, det var slut for ham, tænkte jeg: »Fuck!« Jeg havde håbet på at stå bag ham hvert fald et år mere eller til han gik på pension, for så kunne jeg blive kørt i stilling.«

AaB skulle for kun tredje gang siden førnævnte Grønkjærs debut have ny førstemålmand. Og det slog knapt Nicolai Larsen, at det kunne blive ham.

Det var fedt at være målmand

Fodbold begyndte for alvor at udvikle sig til noget seriøst, da Nicolai Larsens to dygtigste holdkammerater blev shanghajet af AB.

Dengang, i midten af sidste årti, spillede Nicolai Larsen i Herlev, hvor hans far var målmandstræner i seniorafdelingen. Han var drengespiller og stod ikke i målet men dog relativt tæt på, nemlig i midterforsvaret, hvor han havde den nuværende AB-profil Rasmus Thelander ved siden af sig. De to midtstoppere havde specialiseret sig i at slå den langt og dybt til David Boysen (i dag i Lyngby, red.), der også dengang var enormt hurtig.

»Jeg kunne sparke langt for min alder,« siger Nicolai Larsen.

De tre drenge havde haft en god tid i Herlev, men da de to profiler tog til den stærke naboklub AB, prøvede Nicolai Larsen på en fodboldskole i sommerferien sig selv af som målmand med sin far som træner.

»Jeg var aldrig den store fodboldspiller,« siger Nicolai Larsen.

»Da jeg fandt ud af, jeg kunne tage lidt med hænder, måtte jeg prøve det. Og da jeg var i gang, synes jeg, at det var sjovere (end at spille i marken, red.). Det var jo også derfor, jeg skiftede. Jeg har ikke fortrudt. Det har været godt for mig selv, og man kan se i dag, at det var det rigtige valg. Og det passer mig godt i målet,« siger Nicolai Larsen.

»Man er lidt sin egen. Man skal koncentrere sig om sig selv. Du er mindre afhængig af dine holdkammerater end på andre pladser. Som målmand er du den, der er mest alene,« siger Nicolai Larsen.

Der gik ikke længe, før Nicolai Larsen viste sig at være god til at stå på mål. Og at Larsen havde gode anlæg for at være målmand var ingen overraskelse, hvilket vi kommer ind på lige straks. Men at det skulle gå så hurtigt var en overraskelse.

Læs mere på næste side.