Champions League

AaB-fight gav point på Old Trafford

AaB sendte chokbølger gennem Old Trafford, da nordjyderne førte 2-1 ved pausen mod Manchester United. Nordjyderne formåede at få 2-2 med hjem fra opgøret i Champions League.

Carlos Tevez gav ellers storfavoritterne en drømmestart, men Michael Jacobsen fik udlignet, og i første halvlegs sidste sekunder gjorde Jeppe Curth det til 2-1. Wayne Rooney fik udlignet kort efter pausen. Især Tevez havde et par store afbrændere i slutningen af kampen, men der faldt ikke flere mål. Træner Allan Kuhn kunne med sine spillere bryde ud i jubel, da slutfløjtet lød.

I gruppens anden kampen vandt Celtic 2-0 over Villarreal. United vinder med gruppen et enkelt point foran Villareal, mens AaB bliver treer med seks point.