Rødt kort til målmand kostede Tottenham dyrt
Foto: Getty Images
Champions League

Rødt kort til målmand kostede Tottenham dyrt

Tottenham var foran mod PSV Eindhoven, men efter et rødt kort til Hugo Lloris endte kampen uafgjort 2-2.

Tottenham havde ikke fået point i Champions League endnu inden aftenens udekamp mod PSV Eindhoven, så det var en yderst vigtigt kamp, som det engelske mandskab skulle spille onsdag aften.

Og Tottenham fik det hårdt allerede i første halvleg. Efter en halv time opsnappede Hirving Lozano bolden fra Toby Alderweireld, og offensivspilleren fik frit løb mod målet. Alderweireld kom tilbage og fik tacklet inde i feltet, men bolden blev lobbet over Hugo Lloris og ind i målet til 1-0.

Bare få minutter senere fik Davinson Sanchez udlignet på et hjørnespark – troede man. Linjedommeren viftede imidlertid med flaget, og så blev målet annulleret.

I stedet fik Tottenham udlignet kort før pausen. Christian Eriksen spillede ud til Kieran Trippier, der fandt Lucas Moura, som sparkede den i kassen til 1-1.

Tottenham fortsatte med at styre spillet efter pausen, og efter 54 minutter sendte Christian Eriksen et indlæg ind til Harry Kane, som headede den i mål til 2-1.

Lidt mere end et kvarter senere lavede Christian Eriksen en fatal fejl på midten a banen, så Hirving Lozano blev stukket dybt. Her kom Hugo Lloris ud af feltet og nedlagde Lozano, og derfor blev målmanden vist ud.

Tre minutter før tid gik den ikke længere for PSV Eindhoven, da Luuk de Jong på en standardsituation fik lobbet bolden over indskiftede Michel Vorm.

Begge hold forsøgte at skabe det afgørende vindermål, men det lykkedes ikke for noget hold, og dermed endte kampen uafgjort 2-2, hvilket efterlader begge mandskaber på 1 point.