Jores Okores sæson kan være slut
Illustration
Premier League

Jores Okores sæson kan være slut

Jores Okore har pådraget sig en korsbåndsskade, der kan koste ham resten af denne sæson.

Den danske landsholdsforsvarer Jores Okore kan meget vel have spillet sin sidste kamp i denne sæson. Han måtte humpe ud med en skade i 2-1 nederlaget mod Newcastle i går.

I dag skriver Brimingham Mail så, at Okore har pådraget sig en alvorlig korsbåndsskade, der kræver operation og minimum seks måneders pause, og da der kun er otte måneder tilbage af sæsonen, kan den meget vel være slut, før den nærmest er begyndt.

I følge tipsbladet.dks oplysninger er forlydenderne om korsbåndsskaden god nok. Okore skal opereres, og Aston Villa vil senere melde officielt ud om skaden og det alvorlige tilbageslag Okores karriere i England nu har fået.

Jores Okore har været igennem en scanning i dag, der har vist, at skaden er præcis så alvorlig som frygtet. Et hårdt slag for Aston Villa der har brugt danskeren fra start i de seneste tre kampe, efter havde erobret pladsen ved siden af Ron Vlaar fra Ciaran Clark, der netop var manden, der erstattede Okore i går.