Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil: Bundu slår modstanderne ihjel

Tobias Sana er dybt imponeret over sin "bror" Mustapha Bundu.

Mustapha Bundu scorede i AGF's allerførste kamp i denne sæson, og siden blev han dobbelt målscorer mod Silkeborg IF den 18. november - vel at mærke i et opgør, hvor han blot var på banen i 19 minutter.

Ja, der er ingen tvivl om, at den 21-årige offensivspiller fra Sierra Leone er en spændende spiller, og han imponerer også sine kollegaer på Fredensvang. Det gælder især Tobias Sana, der var ved at tabe kæben, da han så Mustapha Bundu for første gang.

- Da jeg kom til klubben og trænede med for første gang, tænkte jeg at ham dér, han har noget helt specielt. Men som for enhver anden spiller, så har han brug for minutter på banen for at få rytmen ind i kroppen. Tidligere leverede han, når han kom ind, og modstanderen var trætte. Han slog dem ihjel, når han kom ind. Men nu gør han det samme fra start i kampene, siger Tobias Sana til Århus Stiftstidende og fastslår, at Bundu er som en bror for ham.

AGF hentede Mustapha Bundu i 2016, og han kom til klubben fra Hereford i den ottende bedste engelske fodboldrække. Her spillede han fodbold, mens han studerede ved siden af.

I AGF er Bundu på fuldtid og har kontrakt med århusianerne frem til sommeren 2021. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.