Alletiders Jul: Schmeichel som julemand
Foto: Tipsbladet.dk
Superliga

Alletiders Jul: Schmeichel som julemand

Tipsbladet.dk fejrer jul med skønne fodboldbilleder fra arkivet. 

I 1990'erne dannede Rigsarkivet i København ramme om en tv-julekalender ved navn 'Alletiders Jul', hvor en nisse ved navn Pyrus gik på opdagelse i julens historie og på den måde fandt frem til julens oprindelse og sjæl. 

Det er mange år siden, men i år er det igen muligt at følge med i en julekalender med navnet Alletiders Jul – og igen kommer et arkiv til at danne ramme om fortællingen. 

I 2013 er det imidlertid Tipsbladets arkiv, der leverer underholdning i den kolde juletid. I løbet af december vil tipsbladet.dk således hver dag frem til juleaften bringe et mindeværdigt billede fra Tipsbladets tusindevis af udgivelser, der strækker sig helt tilbage til 1948. Det kan være sjovt, grimt eller bøvet – men fællesnævneren er fodbold gennem tiderne. 

1. december: Peter Schmeichel som julemand 

Billedet af Peter Schmeichel som julemand stammer fra Tipsbladet den 21. december 1990, hvor den daværende Brøndby-målmand fik overrakt Det Gyldne Bur som bevis på, at han var kåret til Årets Målmand anno 1990. Som en gimmick have Tipsbladet skjult Schmeichel bag det hvide skæg ugen forinden, men i forbindelse med offentliggørelsen, afslørede Schmeichel sig altså som julemand. 

Tjek også Tipsbladets Instagram-konto for flere arkivbilleder - klik her

Følg med på tipsbladet.dk i morgen, hvor næste låge i Alletiders Jul bliver åbnet.