Priske om Van der Vaart i FCM: Jeg lægger min energi i FCK
Foto: FC Midtjylland
Superliga

Priske om Van der Vaart i FCM: Jeg lægger min energi i FCK

FC Københavns Brian Priske har bemærket den markante ankomst i sin tidligere klub.

FC Midtjylland har fået en del omtale i den forgangne uge, hvor klubben skrev kontrakt med Rafael van der Vaart, og det er også blevet bemærket hos konkurrenterne fra FC København. 

Her har assistenttræner Brian Priske en fortid i FC Midtjylland, og han har noteret sig den markante signing hos sin tidligere klub.

- Det tænker jeg ikke så meget over. De har truffet et valg. De har scoutet en spiller, og de mener, at han passer ind i deres klub og hold. Det er sådan, det er. Jeg har fokus på FC København, og det er her, jeg lægger al min energi. Men jeg følger med lige som alle andre fodboldinteresserede, og jeg hylder det, når der kommer store spillere til Superligaen, siger Brian Priske til tipsbladet.dk.

FC Københan møder netop FC Midtjylland lørdag aften, men her er Rafael van der Vaart ikke med.