Superliga: Talentholdet - 3. runde
Illustration
Superliga

Superliga: Talentholdet - 3. runde

I samarbejde med eye4TALENT sætter Tipsbladet runde for runde fokus på de bedste og mest spændende unge spillere i Superligaen.

 


Højre kant - Rasmus Falk, OB:
Viser på trods af tydelig mangel på kampform og udholdenhed, at han kan udfordre på begge sider af sin direkte modstander. Scorer et mål og laver en flot assist, hvor han fra stående chipper bolden over forsvar, så angriber kan first-time på den første gang. Har fart til at udfordre og er dygtig i mellemrummet, når han går ind i banen. Målet er scoret efter 71 minutter, hvorefter han blev taget ud. Tager flere pauser defensivt, hvilket giver meget plads på modstanderens venstre kant, men det må blive bedre med flere kampe i benene.
 


Venstre kant - Osama Akharraz, AGF:

Rundens spiller - se fuld scout-rapport for ham nederst. Osama kunne sagtens have været i spil til en udtagelse til A-landsholdets kamp i næste uge.
 


Angriber/Spids - Baskhim Kadrii, OB:

Scorer to mål og viser ved det første god placeringsevne bagerst i feltet - med sans for hvor mulighederne kan opstå. Andet mål kommer efter et meget aggressivt pres/frispark i feltet efter et boldtab, hvorefter et lop ind i feltet giver ham bolden, der flot med venstre fod helflugtes i mål i det korte hjørne. Bliver skadet i første halvleg og udgår. Alt i alt to mål, flere optræk til ydeligere scoringer og stor bevæglighed i de offensive dybdeløb.


Præstationer i de seneste kampe - målt fra venstre (Grafikken kan endnu ikke ses på vores apps- Tjekfodbold og Tipsbladet): 
 

Scoutrapport for Rundens Bedste Talent -Osama Akharraz, AGF:
 

Spilforståelse:
Tager ofte den rigtige og fornuftige beslutning både i forhold til sit pasningsspil og sine udfordringer. Truer konstant bagrummet med sine dybdeløb og sin lyst til hele tiden at ville udfordre. Viser flere gange kreativ sans for spillet og scorer et super flot mål, hvor timing i løb og afvikling er på et højt niveau. 

Driblinger:
Driblestærk og væver type. Han har en god evne til at sætte sig igennem i sine 1v1-dueller offensivt. Driblevnerne kompenserer for hans manglende fysik. Desuden er han en spiller med et lavt tyngdepunkt, hvilket gør, at han er svær at komme på kroppen af og nemt glider af på fysiske udfordringer.

Afleveringer:
Stærk i pasningsspillet. Både det direkte angribende spil og småspil i de mindre rum. Viser store evner til at deltage i opbygnings- og overgangsspillet. Bl.a. med en assists til scoring og fire chanceskabende afleveringer - primært dog på omstillinger.

Kreativitet:
Har et godt blik for medspillerne specielt når han bevæger sig ind i banen, og når der er tydelige løb for ham. Vælger et par enkelte gange at spille for korte afleveringer i stedet for at se de længere gennembrydende muligheder i afslutningsspillet. 

Afslutningsvalg:
Viser potentiale som den tidligere Brøndby spiller Michael Krohn-Dehli, dog med mere direkte løsninger, der bringer ham i gode afslutningspositioner. Kan scorer både i feltet og udenfor feltet. Scorer for anden kamp i træk og denne gang ved at være kold og lægge bolden uden om målmanden.

Hurtighed:
Har en ok fart specielt i accelerationer med bold, hvor hans lave tyngdepunkt og skarpe træk kan hjælpe ham med at for sat en modstander af. På længere løbedistancer matcher han fint modstanderne men mangler afgørende topfart internationalt.

Anbefaling:
Har fået vurderingen A-Landsholdsspiller og bør udfra de præstationer der har været i de første tre runder af Superligaen være landsholdsaktuel. Pt. er han ligaens stærkeste på sin plads - dog med et udfald i den første spillerrunde hvilket præstationsmålingerne også viser med en klar rød indikation efterfulgt af to grønne. Ville være spændende at se i den rolle Michael Krohn-Dehli indtager på landsholdet. Dog kan hans til tider manglende defensive presspil være en udfording for spillestillen på landsholdet.



 Grafikken for Rundens Spiller kan pt ikke ses på vores apps Tjek Fodbold og Tipsbladet