Real Madrid-spillere glæder sig til Modric
Luka Modric er efter al sandsynlighed ikke at finde i Tottenham, når sæsonen begynder. Kroaten har i nu snart to år været rygtet kraftigt væk fra den engelske hovedstad, og han ligner en kommende Real Madrid-spiller.
Også hvis du spørger hans måske kommende holdkammerater, for de har allerede taget forskud på glæderne.
- Jeg er glad for, at han slutter sig til Real. Vi har mange gode midtbanespillere, så de må konkurrere om en plads, siger Alvaro Arbeloa ifølge Daily Mail
André Villas-Boas har allerede været ude og sige, at han nok må se bort fra sin playmaker i næste sæson, og Modric skulle også have gjort det klart, at han vil til Real Madrid.
Her vil han også skulle spille sammen med den hårdtslående Pepe, og også den brasilianskfødte portugiser glæder sig til at møde Modric.
- Jeg ved, at han er en god spiller, siger Pepe.
Det ser altså ud til, at det kun er et spørgsmål om tid, før Real Madrid kan give José Mourinho sin kroatiske forstærkning til næste sæsons titelforsvar.