Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Barca træffer Braithwaite-beslutning mandag

Barcelona kommer med en officiel udmelding om Martin Braithwaites skade mandag.

Tidligere søndag skrev det spanske medie Sport, at FC Barcelonas danske angriber Martin Braithwaite er ramt af en drilsk knæskade, som holder ham ude af aktion i tre til fire måneder. Passer det, er Braithwaite skadet for resten af året. 

Hidtil har FC Barcelona ikke meldt noget ud endnu, men det gør klubben mandag. Det skriver TV 2 Sport

- Der bliver lavet tests og undersøgelser i dag, og så bliver der truffet en endegyldig beslutning i morgen, hvor klubben også vil komme med en officiel udmelding om skadens omfang, siger Barcelonas pressechef, Xavi Guarte, til mediet.

Sport har spekuleret i, at Braithwaite søndag blev ramt af et tilbageslag under træning, men dette kan Guarte ikke bekræfte.

Martin Braithwaite blev skiftet ud i ligakampen mod Getafe den 28. august med knæproblemer. Han havde ellers startet i alle tre af Barcelonas ligakampe i denne sæson.