Video : Tipsbladet
Champions League

City-profil tvivlsom før Champions League-finale

På den positive side var resten af truppen med til tirsdagens træning.

Lørdag bliver den europæiske sæson afsluttet, når Manchester City og Inter tørner sammen i Champions League-finalen. Til den kamp er der nu opstået tvivl om, hvorvidt den engelske back Kyle Walker kan deltage.

Overfor blandt andet Manchester Evening News fortæller City-manager Pep Guardiola om spillerens tilstand.

- Han havde problemer med ryggen. I går havde han det ikke godt. I dag var han lidt bedre. Vi ønskede ikke at tage en risiko, og vi vil se i de næste dage, lyder det fra den catalanske manager.

Walker har i denne sæson været både inde og ude og så igen inde på holdet igen. Særligt i marts var han bag i køen til spilletid, men han har siden kæmpet sig tilbage til startopstillingen. Blandt andet med fuld spilletid i otte af de sidste ni kampe i Premier League.

Derudover blev det også til spilletid i Champions League-semifinalerne mod Real Madrid samt FA Cup-finalen mod Manchester United i weekenden, og derfor vurderes det, at det vil være et klart tab for dem, hvis de skal undvære den hurtige englænder.

Mens Walker altså var ude, så var resten af spillerne var med i træningen tirsdag. Det var tv-eksperten Theirry Henry tilsyneladende også, meldes det.

Denne sæson har desuden været helt forrygende for Manchester City, der allerede har sikret sig mesterskabet og FA Cup. Dermed er de 'kun' Champions League-titlen fra at gentage lokalrivalerne fra Manchester Uniteds Treble fra 1999.

I forbindelse med FA Cup-finalen modtog Pep Guardiola kritik fra Peter Schmeichel om en bestemt beslutning. Læs mere om det her.