Video : Tipsbladet
Bundesliga

Pokerspil om Jesper Lindstrøm: Topklubber sværmer

Den danske landsholdsspiller er ikke kun interessant for RB Leipzig.

Han er et af dansk fodbolds store talenter, og der er allerede masser af interesse i offensivspiller Jesper Lindstrøm fra Eintracht Frankfurt.

Den tidligere Brøndby-profil har haft et par fine sæsoner i Tyskland og har vist sig som en af ligaens bedste kontraspillere. Der er allerede afvist et bud på ham fra RB Leipzig denne sommer.

Noget tyder dog på, at den 23-årige landsholdsspillers klub får meget at se til denne sommer, da der er nye bud på vej.

Det er Bild, der skriver, at engelske Newcastle United samt italienske AC Milan har meldt sig på banen i kampen om Jesper Lindstrøm, og så sværmer RB Leipzig altså fortsat.

Der er et pokerspil i gang om danskeren.

Leipzig ser ud til at score en ordentlig sum penge, da klubben er tæt på at sælge profilen Dominik Szoboszlai til Liverpool FC.

Det vil selvsagt frigøre midler, og også AC Milan er tæt på at score en ordentlig sum penge. Sandro Tonali er nemlig på vej til Newcaslte United, der har masser af penge, men lige nu skal passe på i forhold til reglerne om finansiel fair play.

RB Leipzig afvist et bud på 25 millioner euro - det er lige i underkanten af 200 millioner kroner. Det forlyder, at Frankfurt kræver mellem 30 og 40 millioner euro. Det er mellem 220 og 300 millioner kroner.

Det er slet ikke utænkeligt, at en af de tre klubber kan finde de penge, Frankfurt kræver, så Jesper Lindstrøm skifter klub denne sommer.

Danskeren har kontrakt frem til sommeren 2026, og også på den københavnske vestegn håber de på et stort salg, når Jesper Lindstrøm en dag skal videre. Brøndby IF har nemlig ret til 15 procent af profitten af et videresalg. Altså 15 procent af de millioner, som Lindstrøm ender med at koste, når der er trukket de i omegnen af 50 millioner, som Frankfurt cirka betalte for danskeren fra.

Hvis han sælges for 300 millioner kroner, er det 15 procent af 250 millioner, som BIF har ret til. Det svarer til 45 millioner kroner.

Newcastle United har allerede hentet en anden tidligere Superliga-spiller, da man i OB købte kantspiller Yankuba Minteh.