Landshold

AGF'er får dobbeltrolle i Århus

Angriber Michael Vester kommer i fremtiden til både at spille for AGF og Aarhus Fremad

22-årige Michael Vester stoppet i AGF og skal i fremtiden spille for lokalrivalerne fra Århus Fremad.

- Udsigten til spilletid for Michael på førsteholdet er ikke stor, og derfor er en ophævelse af samarbejdet den bedste løsning for begge parter. Der hersker ingen tvivl om, at Michael har flair for at score mål, men skader og hård konkurrence på angrebspladserne har betydet, at han ikke er slået igennem i AGF. Dermed ikke sagt, at det ikke kan ske i en anden klub, og vi takker ham for indsatsen i AGF og ønsker ham al mulig held og lykke med den videre fodboldkarriere, siger sportschef Brian Steen Nielsen til klubbens hjemmeside.

Selv om Michael Vester officielt er fortid i AGF, kan man alligevel komme til at opleve ham i den hvide trøje. En aftale mellem de to klubber betyder nemlig, at Michael Vester lejlighedsvis kan spille for AGF i den nyoprettede reserveholdsturnering, hvor det er muligt at gøre brug af gæstespillere.