Optakt: Portugal - Frankrig
EM

Optakt: Portugal - Frankrig

EM-finalen står mellem Portugal og værtsnationen Frankrig. Det er samtidig et møde mellem Cristiano Ronaldo og Antoine Griezmann.

Kampfakta:
Spillested: Stade de France, Saint-Denis
Kampstart: Søndag klokken 21.00
Dommer: Mark Clattenburg, England
På tv: DR1 & TV 2
Twitter: #PORFRA #emdk

Holdnyt:

Portugal:
Så lykkedes det endelig for Portugal - altså at vinde en fodboldkamp efter 90 minutter i denne EM-slutrunde. Fernando Santos' mandskab er klar til finalen efter tre uafgjorte kampe i gruppespillet, en sejr efter 120 minutter i ottendedelsfinalen, en sejr i straffesparkskonkurrence i kvartfinalen og altså en sejr over Wales på 2-0 i semifinalen.

Cristiano Ronaldo havde svært ved at indstille sigtekornet i starten af turneringen, men det er han - selvfølgelig, fristes man til at sige - kommet efter. Tre kasser har han lavet, og så har han stået for tre oplæg.

En anden spiller, der er gået lidt under radaren, er Nani, som faktisk har gang i en rigtig fin slutrunde og ligeledes har tegnet sig for tre scoringer.

Mod Frankrig har Fernando Santos spørgsmålstegn ved Pepe. Den portugisiske forsvarsspiller har spillet en fremragende turnering, men han var ude af semifinalen mod Wales. Håbet for Portugal er selvfølgelig, at han vender tilbage. Tilbage er William Carvalho med sikkerhed, efter han har afsonet karantæne.

Frankrig:
Frankrigs vej til EM-finalen har været noget mere imponerende end Portuals, hvis man ser udelukkende på resultaterne. Frankrig tog syv point i gruppespillet, hvor det blev til sejre over Rumænien og Albanien, inden det i ottendelsfinalen blev til en sejr på 2-1 over Irland. Men det var først i kvartfinalen, at Frankrig for alvor stemplede ind i turneringen med en sejr på 5-2 over Island - en sejr, der blev efterfulgt af 2-0 over Tyskland torsdag aften.

Det hele har - med rette - handlet om Atletico Madrid-angriber Antoine Griezmann, der i de tre knockout-kampe har stået for fem kasser og nu er topscorer i turneringen med seks mål.

Didier Deschamps ser ud til at have fundet sin startellever, hvor Samuel Umtiti i semifinalen blev valgt foran Adil Rami, mens Moussa Sissoko var i startopstillingen i stedet for N'Golo Kanté. Med Kante ude spillede Frankrig 4-2-3-1, hvor Griezmann er manden bag frontløber Olivier Giroud.

Forvent, at Didier Deschamp - der har alle 23 at vælge imellem - stiller i samme opstilling. Også selv om Frankrig var presset godt i bund mod Tyskland.

Det bliver for franskmændende en helt anden kamp end mod Tyskland, fordi Portugal ikke på samme måde har behov for at skabe kampen, som tyskerne har.

Karantæne:
Portugal: Ingen
Frankrig: Ingen

Bud på startopstillinger:
Portugal:

Portugal (4-1-2-1-2): Patricio - Cédric, Pepe, Fonte, Guerreiro - Danilo - Mario, Silva - Sanches - Nani, Ronaldo

Frankrig:

Frankrig (4-2-3-1): Lloris - Sagna, Koscielny, Umtiti, Evra - Pogba, Matuidi - Sissoko, Griezmann, Payet - Giroud

Profilen:
Samuel Umtiti fik sin landsholdsdebut i kvartfinalen mod Island. Han fik sin blot anden landskamp mod Tyskland i semifinalen. Nu står franskmandens tredje landskamp til at blive EM-finalen mod Portugal, hvor den 182 centimeter høje forsvarsspiller står over for sin vigtigste og sværeste test hidtil; nemlig Cristiano Ronaldo. Ronaldo scorede et flot, flot hovedstødsmål i semifinalen mod Wales, hvor han virkelig tog afsæt og hoppede højt i luften for at heade ind til 1-0. Ronaldo vil helt sikkert placere sig omkring Umititi, grundet forsvarsspillerens lave højde. Og så er der jo det her aspekt med, at han tager forskud på glæderne, Umtiti, når han står over for Real Madrids superstjerne Cristiano Ronaldo. Umititi skal til Barcelona fra den kommende sæson.

Vidste du, at...:
Statistik baserer sig på fortid, men at ud fra statistikken kommer det ikke til at gå Portugal vel i finalen mod værtsnationen Frankrig. I de seneste 10 opgør, de to lande har spillet mod hinanden, har Frankrig vundet. Det ligner altså ikke en drømmefinale for Ronaldo, Nani og de andre portugisere. 

Dom:
Ingen af de to mandskaber har tabt en kamp i denne EM-slutrunde, men måden, de to lande er nået finalen, har været vidt forskellige. For mens Frankrig har vundet alle kampe på nær en, har Portugal faktisk blot vundet én kamp efter de halvfems minutter. Statistikken taler for Frankrig, og med tanke på at det ogåså er værtsnationen, holder vi her fast i, at Frankrig bliver Europamestre - som også var buddet, inden turneringen gik i gang. 2-0 til Les Bleus.

Betfair giver dig odds 2.0, hvis du tror på, at Frankrig vinder EM-finalen

Hvis du tror på, at brandvarme Antoine Griezmann scorer i kampen, får du odds 2.62 hos Betfair

Hvis du tror på 2-0 til Frankrig, giver Betfair odds 8.5

Tidligere indbyrdes kampe og form: