Generelle

Mikkel Andersen tygger på tilbud

Reading-målmanden Mikkel Andersen skal lejes ud, men til hvem? Danskeren tygger i disse dage på en række tilbud.

Mikkel Andersen returnerede til Reading efter endt lejeophold i Bristol Rovers i starten af januar. I Readinge r australske Adam Federici imidlertid den foretrukne mand mellem stængerne, og Andersen skal derfor lejes ud igen, inden det engelske leejvindue smækker i den 24. marts.

Den 22-årige keeper har da også flere tilbud på hånden, og lige nu er han gået i tænkeboks, mens han håber, at der i mellemtiden kommer endnu bedre tilbud.

- Der har været en del klubber, og der kommer stadig flere til. Jeg har nogle tilbud, jeg lige nu går og overvejer, for det skal være den helt rigtige klub. Jeg skal spille en masse frem mod EM-slutrunden (for U/21-landshold

red.

) til sommer, og derfor er det med at holde tungen lige i munden, så jeg får valgt rigtigt, siger Mikkel Andersen til tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: Premier League-interesse for dansker

Tilbuddene kommer fra både League One og The Championship. Mikkel Andersen vil gerne spille i så god en række som muligt, men skal hele tiden afveje sine muligheder for at komme til at spille, og derfor trækker beslutningen ud.

- Der er et par interesserede i Championship, men Reading har det lidt svært ved at sende mig på leje i en konkurrerende klub. Det hele kan ske i morgen eller på sidste transferdag, så jeg skal være tålmodig. Det mest sandsynlige er vel, at der er en afklaring indenfor et par uger, siger målmanden.

Mikkel Andersen har ikke været med i Readings trup, siden han kom tilbage fra Bristol Rovers. Han og klubben har en understanding om, at han ikke skal bruges, så han ikke bliver låst til Reading, idet han ikke kan optræde for tre klubber på samme sæson.