Generelle

Pepe har fået sin straf

Real Madrid-forsvareren har fået ti kampes karantæne for sit overfald på Javier Casquero.

Pepe sparkede to gange til Casquero under tirsdagens kamp mod Getafe, og efter at have modtaget et rødt kort gav han endnu en modstander en på lampen, før han angiveligt kaldte linjevogteren for en luder.

Fredag kvitterede det spanske fodboldforbund med en karantænestraf på ti kampe. Dermed kan Pepe først komme i kamp i femte runde af næste sæson.