Højbjerg storroser: Fantastisk fodboldspiller
Foto: Jens Dresling / Polfoto
Landshold

Højbjerg storroser: Fantastisk fodboldspiller

Pierre-Emile Højbjerg har de store roser fremme, når det kommer til fremtidens landsholdsspillere som Andreas Christensen, Viktor Fischer og Yussuf Poulsen.

I mandagens landskamp mod Montenegro blev der i den grad plads til de unge kræfter som kampe skred frem. Stortalentet Andreas Christensen fik sin debut i en alder af 19 år, da han blev skiftet ind i stedet for Pierre Emile Højbjerg, der trods sin unge alder allerede kan kalde sig for fast A-landsholdsspiller. 
 
Andreas Christensen er til daglig på kontrakt i Chelsea, og efter kampen var der store roser til både ham, matchvinderen Viktor Fischer og Yussuf Poulsen, der var med fra start.
 
- Jeg sad inde i omklædningsrummet, men jeg er sikker på, han (Andreas Christensen, red.) har gjort det godt. Han er en fantastisk spiller - måske den næste Agger, hvis man kan kalde det sådan, siger Højbjerg til tv2sport.
 
- Fantastisk, fantastisk fodboldspiller. Vi havde opvæksten sammen i Brøndby og spillede sammen der i tre, fire år. Det er en super fyr og en fantastisk fodboldspiller. Det samme med Viktor Fischer og Yussuf Poulsen. Også to ekstraordinære fodboldspillere, som Danmark kommer til at nyde helt fantastisk af de næste år. Man får lidt kuldegysninger. Det bliver stort.
 
Danmark vandt kampen Montenegro med 2-1 som opvarmning til lørdagens landskamp mod Serbien i en kamp, hvor også brøndby-spilleren Riza Durmisi fik debut på A-landsholdet. 
 
​