Video : Tipsbladet
Superliga

Cappis: Min tid i Hobro har været som et raketskib

Christian Cappis har henover det seneste halve gået fra at være indskifter i Hobro til at blive udtaget til det amerikanske landshold.

Hobros 20-årige amerikaner Christian Cappis har over det seneste halve år udviklet sig tydeligt, og for ham selv er det hele gået enormt stærkt.

Det fortæller han i et interview på Hobros officielle hjemmeside.

Læs også:Hobro-midt: Folk undervurderer Superligaen

- Jeg synes, de sidste seks måneder har været lidt som et raketskib. Det er nok den bedste måde, jeg kan beskrive det på. For seks måneder siden håbede jeg bare på at få nogle minutter i kampene. Og nu er jeg endt med at starte inde i mange kampe i de sidste seks måneder, forklarer amerikaneren.

Som prikken over i'et af de sidste seks måneders udvikling blev Hobro-spilleren desuden udtaget til det amerikanske landshold, som selvsagt betød en hel del for ham.

Læs også:Hobro-profil klar til skifte: Jeg vil til en større klub

- At være med landsholdet var en stor oplevelse. Jeg tror, at alle børn, der spiller fodbold eller en anden sport, ville elske at repræsentere deres land. At få muligheden for at komme med og opleve, hvordan niveauet er, og at træne med dem i næsten en måned var en stor oplevelse, og jeg har lært rigtig meget af det, siger han og fortsætter:

- De små detaljer og tempoet i spillet samt tankerne, der kommer, når man spillet på landsholdet, og hvad det betyder at spille en international kamp, og hvilket niveau det kræver, lyder det fra Christian Cappis.

På søndag gælder det igen Hobro for Cappis, når de møder Sønderjyske på udebane. Det er en kamp, der spilles klokken 12.

Læs også:Peter Sørensen giver genvalg til Hobro-spillere

Læs også:Tilfreds Hobro-træner: AaB får jo ikke et utal af chancer