FCK køber nigeriansk angriber
Illustration
Superliga

FCK køber nigeriansk angriber

FC København har hentet den 22-årige nigerianske angriber Fanendo Adi i AS Trencin. 

Efter salget af Andreas Cornelius tidligere på sommeren har FCK manglet en stor, stærk angriber. Men ham har de nu fundet i slovakiske AS Trencin. 

Således skriver den københavnske klub på sin hjemmeside, at man har sikret sig den 193 centimeter høje, 22-årige nigerianer Fanendo Adi på en fire-årig kontrakt. 

- Fanendo Adi er en spiller der kan bidrage til holdet med sine spillemæssige kvaliteter, fysiske styrke og tyngde i feltet, men Adi er stadig ung og har også et potentiale, der skal forløses over tid, og på den måde supplerer Adi vores øvrige forwards i truppen. Vi glæder os over, at Adi, trods konkurrence fra klubber i større ligaer, har valgt at lægge sin fremtid i F.C. København, og ser frem til samarbejdet, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

At Adi er en mand med mål i støvlerne, vidner 28 kasser i 69 kampe for AS Trencin om.