Hits fra 2015: En fodboldnarkomans bekendelser

På sådan en helligdag, hvor konen og de to voksne børn ganske givet har fri fra arbejde, kunne det være nærliggende at blive hjemme i familiens skød. Men når man spørger Ove Pedersen, hvorfor han alligevel vælger at køre fra Thyregod, inden klokken er slået syv, og kommer hjem klokken 22, så lyder det ganske enkelt ikke på ham, som om det er et valg, han selv står med.

 

"Jeg har altid haft nogle mærkelige biler. Nogle gange siger jeg til mig selv, at jeg skal blive hjemme, men så starter bilen sig selv og kører mig ud til fodboldkampene. Jeg ved sgu ikke, hvad de har gjort ved dem. Men jeg kan sagtens have godt af at få et frikvarter en gang imellem. Det kan især være nødvendigt, hvis der har været mange ture til København i en periode. Så fortæller jeg mig selv, at jeg skal være frisk, til når mit eget hold skal spille, og så lykkes det mig at geare ned," siger Ove Pedersen, som jævnligt kører hele turen til København eller Nordsjælland på den modsatte side af bopælen fra arbejdspladsen i Odense for at se en fodboldkamp i en af landets bedste rækker.

 

Han skifter bil så ofte, at han ikke har regnskab med sin kørsel, men han anslår, at han kører omkring 10.000 kilometer om måneden.

 

Nogle gange kører han endda også for andet end kampe, som det var tilfældet tre dage inden reportageturen med Tipsbladet, hvor han var kørt til det indre København for at deltage i Radio 24syvs debatprogram om fodbold, Fodbold FM, der sendes live fra klokken 21-23. I Frispark og Superliga Preview på henholdsvis Canal 9 og TV3Sport benyttes han også flittigt, og der er en særlig grund til, at han gerne bruge mange timer på at stille op, når de lidt længere formater i fodbolddækningen ringer og spørger.

 

"Jeg kan godt lide de udsendelser, hvor man ikke kan blive misforstået. Jeg tror, det er vigtigt, at man stiller op hos dem en gang imellem," siger Ove Pedersen.

 

Han føler, at han bliver udhvilet af at køre bil, hvilket ifølge ham selv muligvis har noget at gøre med, at han kører en smule stærkt, så han kan ikke sidde og blive træt. Og han kører som regel hele vejen hjem, selvom det er sent, men lige i mandags var en undtagelse. Da han omkring klokken ét om natten passerede Odense, valgte han at tage en overnatning på OB's hotel ved kongrescenteret.

 

Hvordan har du fundet så forstående en kone?

 

" Jeg har jo altid gjort det, så hun er vant til det. Nu på lørdag skulle jeg egentlig holde fri, men det har så vist sig, at min kone skal noget. Det passer fint. Så kan jeg komme ned og se SønderjyskE-FC Nordsjælland," siger Ove Pedersen, som undervejs får demonstreret, at han ikke har helt styr på ugens program, da han til sin overraskelse finder ud af, at der grundet påskens forskudte programsætning i Superligaen ikke er en fredagskamp. Man kan mærke, at det ærgrer ham.

 

Hvad så når der skal laves praktisk arbejde, og haven for eksempel skal passes?

 

" Det gør jeg slet ikke. Vores grund støder op til en skov, så haven er lidt ligesom en skovbund. Den behøver ikke rigtigt blive passet, så det bruger jeg ikke tid på." 

 

Selvom han hygger sig med at bruge de fleste af sine vågne timer på fodbold, er han samtidig bevidst om, hvilke signaler det sender til de mennesker, han arbejder sammen med i sin hverdag.

 

" Jeg tror, engagementet smitter af på de folk, man har omkring sig. Jeg var stolt over mit arbejde i FC Vestsjælland, for da jeg kom dertil efter AGF og Esbjerg, sagde folk, at vi aldrig ville komme i Superligaen eller komme i nærheden af at kunne klare os i Superligaen."

 

" Men jeg arbejdede hårdt, og jeg var glad for at gøre det, for der var en bold, og to gange elleve mand, der løb efter den. Jeg begyndte ikke at springe over, hvor gærdet var lavest, fordi jeg kun trænede Vestsjælland i 1. Division. Jeg arbejdede bare endnu hårdere og endnu mere intenst, for vi skulle jo blive dygtigere. Passionen får mig til at arbejde hårdt. Kurt Andersen spurgte mig engang, hvordan jeg kan arbejde så hårdt, som jeg gør, men jeg har det faktisk sådan, at jo mere jeg arbejder, desto mere energi får jeg." fortæller Ove Pedersen.

 

Der er tilsyneladende ikke noget, der kan holde ham væk fra sine planlagte stadionture, selvom det nogle gange er de mindre sjove samtaler, han skal føre med de mange folk, der vil snakke med den nuværende OB-chef.

 

" Hvis man har tabt en kamp, hvor man har set mindre gode ud, så er der måske nogle trænere, som undgår at tage ud og se den kamp samme aften, man havde planlagt, fordi man skal forholde sig til sådan nogle " hvad skete der lige med jer tidligere i dag"-spørgsmål. Men det gør jeg ikke. Man kan lige så godt få konfrontationen med det samme, for ellers kommer den alligevel mandag eller tirsdag," siger Ove Pedersen.

 

Er der nogensinde tidspunkter, hvor du ikke har lyst til at snakke om fodbold, men hellere vil snakke om en god bog, eller hvad det nu måtte være?

 

"Jeg kan heldigvis snakke om mange andre ting, men det er jo tit styret af, hvad folk vil snakke med mig om, og der er jo mange, som gerne vil snakke om fodbold med mig."

 

Og der er generelt ufatteligt meget sport i Ove Pedersens liv. Han spiller både fodbold og badminton, selvom det kniber med fritiden.

 

Alligevel lykkedes det ham hver gang at komme til kamp i Brande, da han passede jobbet som træner i Slagelse 180 kilometer fra hjembyen. Det til trods kalder han sig selv for en dårlig holdkammerat.

 

"Jeg skælder for meget ud, for jeg tror stadig, jeg spiller divisionsfodbold."

 

" Jeg vil så gerne så mange ting, men det kniber nogle gange med at få det gjort. Det gælder for eksempel at fiske. Jeg får det ikke gjort. Jeg kunne også godt tænke mig at spille golf, men jeg har ikke tid til det. Også andre ting end sport, men så er der næsten altid lige en fodboldkamp, der kommer først." siger han.

 

EN FISK I VANDET

Efter en kort visit til Horsens-Lyngby er aftenens sidste stop Ove Pedersens gamle hjemmebane i Aarhus, NRGi Park. Klokken 19 møder AGF FC Roskilde. Oprykkerne har fået en flot start på foråret i 1. Division, mens AGF har fået et udmærket pointudbytte, selvom spillet har haltet i jagten på at komme tilbage i landets bedste række.

 

Der er kun 20 minutter til kampstart og lige så lang tid til at fortære den ventende buffet med oksesteg, kartoffelmos og sovs, men Ove Pedersen afser alligevel tid til at pleje den omgangskreds, han opbyggede igennem sine tre begivenhedsrige år i Østjylland.

 

Han har en fast tradition med at stjæle kampprogrammerne fra en ældre dame, som sælger dem foran indgangen, og i dag skal ikke være nogen undtagelse. Det drengede grin dukker igen op i Ove Pedersens ansigt.

 

I indgangen står Jesper Lange. Ove spørger, om han er skadet igen. Han er vredet om på anklen og ude af dagens kamptrup. Efter en kort sludder med Stig Tøfting spiser Ove Pedersen for anden gang i dag et lyn-måltid.

 

Der skal nok kunne findes nogle diætister, der vil rynke på næsen over den måde at indtage sine måltider på, men Ove er kommet for at se fodbold, og så hjælper det i øvrigt ikke, at fodboldagenten Mads Bach Lund samtidig kommer forbi og sludrer en stund.

 

Han sad et øjeblik tidligere lidt længere henne ad samme bord med sin klient Emil Scheel fra Silkeborg IF. Vi kommer til at snakke om muligheden for et Scheel-comeback i AGF, når Silkeborg rykker ned, og AGF rykker op. Ove er altid klar på at snakke om fodbold, og rutinen i disciplinen fejler ikke noget.

 

" Jeg synes ikke, han er en Wieghorst-spiller. Han bryder sin kæde for meget med for mange dybdeløb," argumenterer Ove Pedersen.

 

Ude i foyeren bliver der også uddelt store gensynskram til nogle unge kvinder, som var frivillige i hans tid som træner i klubben.

 

" Det kan trigge min motivation meget mere at gå på arbejde og vinde en kamp for alle de frivillige, som kommer her uden at få noget for det og står med tårer i øjnene, når vi har tabt, end hvis man tilbød mig 5000 kroner. De har altid betydet rigtigt meget for mig, og jeg har også altid været med til hjælperfester og sådan nogle ting."

 

Er man god nok til at påskønne deres indsats?

 

" Nej, det er man ikke. Det kan man ikke gøre godt nok, og spillerne bør vide, hvor meget der bliver gjort for dem. Nogle gange er man for utaknemmelig. Det kan jeg også godt finde på at fortælle mine spillere, for det kan virkelig ramme dem. Man skal have respekt for kulturen i klubben," siger Ove Pedersen.

 

På vej hen til pladserne er Jesper Lange der igen. Denne gang med en lille dreng på armen.

 

Ove: " Er der skud i støvlerne på ham?"

 

Lange: " Ja, det er der faktisk."

 

Ove: " Så må det være fra moren," siger han.

 

Trænertræffet fra Vejle gentager sig, da kampen bliver set sammen med AGF's angrebstræner, EM 1992-vinderen Flemming Povlsen. HB Køges cheftræner, Henrik Pedersen, sidder på rækken foran og deltager også, når der bliver snakket fodbold. 

AGF har mange halve chancer, men det bliver aldrig rigtigt farligt, og FC Roskilde lurer hele tiden og er især farlige over kanterne.

 

Det med at besøge sine gamle hjemmebaner er specielt for Ove Pedersen. Han holder sig så vidt muligt væk det første halve år efter at være stoppet i en klub. For ham handler det om at være fair over for den nye træner, som måske ikke har fået nogen god start.

 

" Så kommer folk hen og siger, at de vil have mig tilbage, og det er en træls situation at sætte den nye træner i. Det er heller ikke rimeligt over for spillerne, og det føles også mærkeligt at sidde på tribunen og kigge på ens " egne" spillere, for sådan kan det godt føles. Derfor holder jeg mig væk," siger Ove Pedersen.

 

I august sidste år fyldte Ove Pedersen 60 år, og han blev bedstefar i december. Kan man så blive ved med at have motivationen til at bruge næsten alt sin tid på fodbold?

 

" Det ved jeg sgu ikke. Der er bare en eller anden motivation, der trigger i mig. Da det så allerværst ud her i AGF og jeg var fyringstruet, skulle vi spille en pisse svær udekamp mod AaB. Så sagde jeg til mig selv: " Hold da kæft, du har jo verdens bedste job." Det er så kun det næstbedste, for jeg havde jo det bedste, dengang jeg selv spillede. Men når jeg havde så godt et job, så skulle jeg da glæde mig over at være der."

 

"Jeg føler ikke, at jeg ofrer noget for fodbolden.Mange har sagt til mig, at jeg nok ville komme til at fortryde nogle ting, men det tror jeg altså ikke. Det har jeg i hvert fald ikke gjort indtil nu," siger Ove Pedersen.

 

Har du nogensinde haft en sur arbejdsdag, ligesom når et postbud skal ud på cyklen en dag, hvor det regner og blæser?

 

"Det har i så fald ikke været på grund af vejret. Jeg er berygtet for at sende spillerne ud at træne i et hvilket som helst slags vejr," griner han.

 

" Men hvis man rammer en dag, hvor man ikke føler, at træningen har nogen værdi. Hvor det bare ikke lykkes, selvom man bare terper og terper, så er det måske en dårlig arbejdsdag. Men det sker altså sjældent."

 

Hvordan kan fodbold være nok for dig? Det redder jo ingen liv i Afrika, at du løber rundt og træner et fodboldhold -hvad er det, fodbold kan?

 

" Det er jo ikke uden grund, at det er Danmarks nationalsport. Det er samlingspunktet for så mange lige fra fans til sponsorer, aktionærer og fagfolk. Og så kan jeg godt lide, at det er en teamsport. Jeg har også prøvet at gå til individuel sport, men jeg kan godt lide, at man skal løse nogle ting som et team. Kan man bygge et hold op og skabe nogle resultater?" " Så er der jo dramaet. Der skal findes en vinder og en taber, og det kan have store konsekvenser - hold kan rykke ned og miste så mange penge, at det kan fjerne klubbens eksistensgrundlag, og derfor er det jo ikke nogen ligegyldig fodboldkamp," siger Ove Pedersen.

 

Da han stoppede i FC Vestsjælland, gik der fire måneder, før han igen var i job i OB. Det er det længste, han har prøvet at gå uden job, siden han i januar 1996 begyndte at leve af at være fodboldtræner.

 

 

" Når jeg ikke har haft arbejde, så har jeg manglet det kick, jeg er vant til at få i weekenden, hvor man er til eksamen. Det gode ved denne sport er, at uanset hvor godt mit CV er, så bliver jeg altid målt på den næste kamp.

Det er på én måde skræmmende, men det er også en styrke, for man kan ikke gå i stå.

Motivationsfaktoren er der. Da jeg var yngre og havde mine første succeser, følte jeg mig usårlig, for nu havde jeg jo vist, at jeg kunne.

Men det betyder ikke en dyt, finder man ud af. Når man kommer til en ny klub, er der en ny historie, og man skal skabe nogle nye succeser.

Så kan man altså ikke leve på det, man tidligere har præsteret."

 

"Jeg har oplevet yngre trænerkollegaer gøre det, og jeg har også selv været ved at hoppe i fælden med at tænke; " jeg har sgu da gjort det der tidligere, så det er da mig, der har ret," og det er det bare ikke. Det er kun resultater, der tæller," siger Ove Pedersen.

 

" Så når folk siger, at " Ove skal ikke blive i OB, og det vil gå ud over hans motivation," så kan jeg kun sige nix. Det er altså mit CV, det går ud over i så fald," siger han.

 

Hvornår havde du sidst en weekend, hvor du ikke så fodbold? "

Det var faktisk i sidste weekend, og det har ikke noget at gøre med, at der var landskampspause, for så ser jeg som regel endnu mere fodbold. Men jeg var simpelthen ude at drikke bajere og spille kort med nogle gamle fodboldkammerater fra Herning. Det havde været arrangeret længe. Men det var første gang i lang tid, for i vinterpausen er man jo på træningslejr, så der ser man også en masse kampe," siger Ove Pedersen.

 

Men en dag er det jo slut med trænerjobbet.

 

Det er de færreste, der bliver ved, til de er omkring 70 år, så selvom 60-årige Ove Pedersen er i god fysisk form, så er det alligevel ikke utænkeligt, at fysikken kan tvinge ham til at hænge trænerjakken op. Vil han så ikke blive rastløs, når han ikke længere skal fylde sin dag op med fodbold?

 

" Der kan jeg jo tale af erfaring, for jeg gik i fire måneder uden et arbejde i sommer. Jeg så selvfølgelig meget fodbold alligevel, men for ikke at blive rastløs, havde jeg plantet en tanke i mit hoved om, at jeg først ville komme i arbejde 1. januar. Så ville det selvfølgelig være spændende at se, hvad der var sket, hvis jeg ikke var kommet i arbejde til den tid, men jeg blev i hvert fald ikke stresset eller rastløs af at være arbejdsløs, selvom jeg kun så fodbold.

Derudover lavede jeg intet af det, jeg ellers plejer at lave som træner," siger Ove Pedersen.

 

Da han igen var i arbejde i OB, kunne han konstatere, at han overhovedet ikke havde nået alle de ting, han havde sat sig for, som ikke havde noget med fodbold at gøre.

 

" Jeg ville gerne lære at tale spansk, så jeg tænkte på at flytte til Spanien, indtil jeg havde lært sproget, men det kom ikke til at ske. Til gengæld fik jeg fejret min 60 års fødselsdag."

 

Til sommer skal der ske noget nyt for Ove Pedersen. Hvis det lykkes ham at holde OB i Superligaen, så vil hans navn fortsat være varmt, og i øjeblikket mangler interessen for ham i hvert fald ikke, fortæller han. Uanset hvad fremtiden bringer for en af dansk fodbolds mest sejlivede bekendtskaber, så er det svært at forestille sig, at han kommer til at skære ned på sit storforbrug af fodbold. For det er bare blevet en del af hans arbejde, selvom han helt selv har formuleret den del af jobbeskrivelsen. Han slutter med en analyse af netop det job, han kender så godt, men som han åbner for, kan være på vej mod en transformation.

 

" Jeg synes et eller andet sted, at man er forpligtet til at komme rundt, for man er jo ambassadør for sin klub. Vi sidder her blandt sponsorer osv., og folk ser os. Det tror jeg da, de taler om. Og så er der bare en masse plusser i form af f. eks. netværk. Trænergerningen er begyndt at nærme sig at blive et 8-16 job.

Jeg kan bedst udtrykke det ved en samtale med en erhvervsmand, jeg havde engang."

 

"Han fortalte, at når de ansatte folk i et job, hvor man havde mange rejsedage til udlandet, så sørgede medarbejderen for at blive ansat til for eksempel maksimum at måtte have 30 rejsedage, og det er lidt den samme tendens, jeg oplever i trænerverdenen. Folk siger, at de tænker fodbold 24/ 7, men én ting er at tænke. Det er ligesom at være selvstændig, der skal man også knokle for det hele tiden. Men det er jo bare fagre nye verden.

Hvis FC Midtjylland virkelig kan finde deres nye spillere ved hjælp af noget smart teknologi, så har maskinerne jo til dels overtaget mit job," konstaterer Ove Pedersen. 

Læs historien om, hvordan Ove Pedersen ved et tilfælde endte som toptræner og hvordan han har det rygtet som brandslukkeren, der "parkerer bussen" - få det hele på sidste side