Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger: Spillerne skal mærke fansenes støtte

Alexander Zorniger lægger ikke skjul på, at Brøndby går igennem en hård tid. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at fansene er på plads til at bære holdet frem

Spillemæssigt har det næsten været en dans på roser siden Alexander Zorniger for to år siden ankom til Brøndby. Det er blevet til to sæt sølvmedaljer, hvor det den sidste gange endda var utroligt tæt på at blive vekslet til guld.

Men i denne sæson ser det anderledes skidt ud på banen. Brøndby har ikke fået det karakteristiske presspil til at fungere, og sejrene er udeblevet. Derfor er vestegnsklubben kun placeret på en sjetteplads i tabellen i øjeblikket.

Senest blev til kun til 1-1 på hjemmebane mod OB, hvor en enkelt ting dog bragte glæde i øjnene hos træner Alexander Zorniger. Som så ofte før var der nemlig god vokal opbakning til de blå-gule fra klubbens mange fans. Til 3point.dk indrømmer tyskeren, at det er en hård periode for alle i klubben, men hylder samtidig klubbens fans for deres fortsatte støtte til holdet. En støtte, som ifølge ham er ekstra vigtig i den nuværende situation.

- Vi skal investere alt ude på banen. Der vil være skuffede fans, og det var der også mod OB, men de kan også godt se, at holdet gjorde alt hvad de kunne. Det er vigtigt, at holdet også har følelsen af at støtten altid vil være der. Så er det op til os at give noget tilbage.

I aften venter så netop det hold, der 'snød' Brøndby for guldet i sidste sæson. FC Midtjylland venter nemlig i en duel mellem sidste sæsons nummer 1 og 2. Kampen spilles på MCH Arena i Herning og starter kl. 19:00