Video : Tipsbladet
VM

Optakt: Japan - Senegal

Begge mandskaber kom fremragende fra land i første runde af gruppespillet. Et af de to hold kan spille sig meget tæt på ottendedelsfinalen.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 17.00
Spillested: Jekaterinburg Arena
Pujle: Gruppe H
Dommer: Gianluca Rocchi, Italien
På TV: DR 1
Hashtag: #JAPSEN #sldk

Holdnyt:
Japan:
Colombia var store favoritter, men da sydamerikanerne blev reduceret til 10 mand efter bare minutter af opgøret mod Japan, var det asiaterne, der havde mest i posen og trak det længste strå. Dermed går Japan nu ind til mødet med Senegal med vished om, at en sejr reelt vil sikre holdet en plads i ottendedelsfinalen.

Shinji Kagawa scorede på det straffespark, da Carlos Sanchez tog bolden med hånden i feltet - noget, han altså fik rødt kort for - og selv om japanerne var på hælene i dele af kampen, og Colombia fik udlignet, viste holdet god moral og kom tilbage, da angriber Yuya Osako udlignede på et hovedstød efter et hjørnespark.

Der er på nuværende tidspunkt ikke meldinger om skader.

Senegal:
Verdensranglistens nummer otte, Polen, blev besejret af Senegal, der på samme liste ligger nummer 27, og landet var det eneste afrikanske hold, der kom fra første runde af gruppespillet med en sejr.

Det er en lige og svær pulje, så at tage en sejr med videre har stor betydning.

Senegal spillede en god kamp, skabte okay med chancer mod Polen, og har i forsvaret en super spiller i Kalidou Koulibaly, Napolis 27-årige centrale forsvarsspiller. Ud over Koulibaly har Senegal stjernen Sadio Mané fra Liverpool, ligesom der er dygtige spillere som Idrissa Gueye fra Everton og M'Baye Niang fra Torino - de spillere viste deres kvaliteter mod Polen.

Senegal ligner et land, der kommer videre fra gruppespillet.

Karantæne:
Japan: Ingen
Senegal: Ingen

Bud på startopstillinger:
Japan (4-2-3-1): Kawashima - Sakia, Yoshida, Shoji, Nagatomo - Hasebe, Shibasaki - Haraguchi, Kagawa, Inui - Osako

Australien (4-4-2): N'Diaye - Wague, Sané, Koulibaly, Sabaly - Sarr, N'Diaye, Gueye, Mané - Diouf, Niang

Profilen:
Mod Polen pakkede Senegals Kalidou Koulibaly angrebsstjernen Robert Lewandowski fuldstændigt ind. Bayern München-profilen fra Polen kom ikke frem til meget og virkede tydeligt frustreret, og det fortæller noget om, hvor fantastisk stærk og dygtig Koulibaly er. Forsvarsspilleren kommer igen i fokus mod Japan, men denne gang venter en opgave, der byder på spillere, der er mindre og hurtigere - altså en anden opgave.

Vidste du, at..:
Det længste, et afrikansk land nogensinde er kommet til VM, er kvartfinalen. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvornår et afrikansk land formår at komme i semifinalen eller måske finalen. Senegal får nok svært ved at nå så langt, men med lidt held kan det være et hold, der når hen omkring kvartfinalen.

Dom:
Godt nok vandt Japan i første gruppekamp, men det var blandt andet, fordi Colombia fik et rødt kort efter få minutter af opgøret. Spørgsmålet er, hvor godt det japanske hold i virkeligheden er?

Omvendt åbnede Senegal med en imponerende sejr over Polen, der som bekendt vandt Danmarks kvalifikationsgruppe, og vi tror også på, at fysikken, hurtigheden og den individuelle kvalitet hos blandt andet Sadio Mané kan være med til at sende de tre point til Senegal.

Det ender 3-1 til Senegal.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: