Barcelona - back to basics

Den nye Barcelona-træner Josep Guardiola er ikke fundet hvor som helst. Han var en del af Barcelona-holdet i 90’erne, hvor han på den defensive midtbane regerede holdet med anførerbind om armen. Efter den aktive karriere blev indstillet, fortsatte Guardiola som ungdomstræner i klubben, og således har han haft fingeren på pulsen både i medgang og modgang.

”Alt i alt har Guardiola gået i skyggen sidste år og irriteret sig over at have set på en enorm slaphed. Spillere har festet rundt i byen og sløset med tingene. Han er meget opmærksom på historien i Barcelona og hele Catalonien, og hvad det betyder for så mange mennesker,” siger Kasper Hjulmand og tilføjer med dæmpet stemme:

”Med den ærekærhed Guardiola har for Barcelona, er der kommet noget stolthed ind igen.”

Ren Barcelona-stil
Mange steder i Europa spiller klubber med fremskudte wings, der skal fungere som angribere. Sagen er bare, at det i virkeligheden bliver en ‘falsk’ 4-5-1-formation, der så bliver spillet. I Barcelona er sagen dog en anden. Her har Guardiola fået destilleret den rene Barcelona-formation, hvor der reelt er tale om tre fungerende angribere, så man med rette kan kalde den for 4-3-3.

”Det er bare ren Barcelona, og dem, der har været i klubben, kan se nogle 13-årige spille på fuldstændig samme måde. Hvis man gerne vil spille sådan, skal man bare have været igennem en lang, lang periode med den rigtige udvikling, og så skal man gøre det helt rent og være helt afklaret,” forklarer den tidligere Lyngby-træner.

Kasper Hjulmand gør også op med forventningerne til og kritikken af Guardiola, da han blev ansat som cheftræner i klubben.
”Det er simpelthen bare ‘back to basics’. Det er det rene Barcelona-spil. Da Guardiola kom til, var der mange, der sagde, at nu skulle de til at spille mere 4-4-2. Men så er det fordi, man ikke kender Barcelona og Guardiola, for vi er tilbage til kernen af Barcelona-spillet nu,” siger en tydeligt passioneret Kasper Hjulmand.

”Jeg kan ikke forestille mig, at man indenfor en overskuelig fremtid ser, at de går på kompromis med den indstilling.”

Samarbejde mellem kæderne
Den fjerde grund til Barcelonas spillemæssige succes skal findes i kollektivet og samarbejdet mellem spillerne i de forskellige kæder. Thierry Henry er som forvandlet fra sin tid i Arsenal. I Barcelona er hans arbejdsområde ikke længere foran mål. Nu hører han til på venstrekanten, hvor han skal løbe mere end nogensinde før. Til gengæld holder venstrebacken Eric Abidal sig tilbage og sørger for, at der ikke bliver for meget plads bagved Thierry Henry. Modsat foregår det i højresiden. Lionel Messi bruger nemlig sin gennembrudsstyrke og guddommelige teknik til at udfordre ind i banen, hvor han formår at afslutte eller aflevere med begge ben. Dette giver så plads til brasilianske Daniel Alves, der næppe kan kalde sig selv højreback længere. Det rum på højrekanten, som Messi efterlader, udnytter Alves til eksplosive gennembrud til baglinjen. Et offensivt mønster, der indtil videre har resulteret i 11 assists fra Dani Alves’ fod. Samarbejdet mellem alle kæderne er altså en af nøglerne til Barcelonas glimrende spil.

”Det er helt vildt forenklet at tro, at når et hold scorer mange mål, så er det bare fordi, de har gode angribere. Det er helt afgørende, at bagspillerne har ro i spillet, og at de tør slå bolde ind til midtbanen. Det er helt afgørende, at de har en midtbane, der under pres kan vende spillet. Og det er helt afgørende, at angriberne lægger et hårdt pres, så man kan få fat i boldene igen. Det er sammenhæng, det handler om,” siger Kasper Hjulmand.

Forsvaret starter i angrebet
Og netop det ivrige presspil fra angriberne er det sidste nøglepunkt i dissektionen af Barcelonas succes. Sammenlagt har Thierry Henry, Lionel Messi og Samuel Eto’o i denne sæson begået flere frispark end forsvarsspillerne Carles Puyol, Rafael Márquez og Gerard Piqué.