Generelle

Guardiola-effekten slår igennem

Erfaring og titler tæller for tiden mindre end kendskab og passion til en klub, når trænerposten i en storklub skal besættes. Barcelona-træner ”Pep” Guardiola vandt The Treble i sin første sæson som førsteholdstræner, men starter ikke nødvendigvis en trend.

Men Guardiola passede perfekt ind i Johan Cruyffs - og det er det samme som at sige Barcelonas - spilfilosofi. Han spillede bare bolden stille og stensikkert rundt og holdt tempoet i holdets spil. Belønningen var seks mesterskaber og en Champions League-titel.

Som træner er der dem, som mener, ”at Guardiola har diet ved Johan Cruyffs yver” og på den måde fået Barcelona-ånden ind med modermælken. Guardiola ses som hollænderens naturlige arvtager.

Desuden symboliserer Guardiola på mange måder Barcelonas værdier som klub, idet han er en veltalende og intelligent forsvarer for catalansk kultur, sprog og identitet.

Men igen: Hvad så med manglende erfaring?

”De, som sagde, at han ikke havde nogen erfaring, er idioter. ”Pep” var en træner, mens han spillede. Selv tilbage på La Masia var han kendt som ”den vise”. Erfaring handler ikke om de ting, der sker med dig. Det handler om at lære og finde løsninger,” udtalte en af Guardiolas forgængere i sædet, Carles Rexach, for nylig til Sport.

Smittende effekt
Josep Guardiola har også et navn i italiensk fodbold efter sin tid i Brescia og Roma, som ikke virker besudlet af en tilsyneladende falsk dopinganklage.

Der gik ikke lang tid, efter Champions League-finalen mellem Manchester United og FC Barcelona var fløjtet af, før AC Milan annoncerede sin tidligere spiller, og efterfølgende talentspejder, Leonardo, som sin nye træner i stedet for afgående Carlo Ancelotti -  i øvrigt selv Milan-klubmand, men med betydelig erfaring fra Juventus.

Brasilianeren er med sine 39 år næsten på samme alder som Guardiola og har heller ingen trænererfaring at tage med ind i jobbet hos en af verdens største klubber.

Til gengæld har han og den type ikoner så meget andet, mener tidligere træner Ole Mørk, som selv har prøvet at træne den klub, han gennem mange år repræsenterede som spiller, nemlig Frem.

”Med de helt store klubber er det noget andet. De har ikke brug for en frontfigur til at markedsføre klubberne, for de så store i sig selv. De har brug for en, der brænder for klubben og kender alle, lige fra materialemanden til den dyreste spiller.”

”De har brug for en træner, som personificerer klubbens stil. For en klub som Barcelona, og også Milan, er det ikke nok bare at vinde. Måden, man gør det på, er ekstremt vigtig,” siger Ole Mørk, som også påpeger, at trænerrollen har ændret sig de senere år.

”En moderne træner skal jo ikke fortælle Kaká. hvordan han skal sparke bolden indover. Den slags har han folk til, så han behøver ikke meget trænererfaring. Det er meget vigtigere med autoritet og karisma, så han kan sætte sig igennem overfor stjerner med super ego’er.”

Kriseramte Newcastle United greb også til ”en af vore egne”-løsningen, da man hentede Alan Shearer ind som manager i 11. time for at undgå nedrykning. Projektet mislykkedes, men er der tale om en decideret trend med de unge og uerfarne klubfolk på trænersæderne?

Undtagelsen der bekræfter reglen
Det mener tidligere toptræner Peter Rudbæk, som i dag er konsulent på DBU’s træneruddannelse, ikke.

”Der er nærmere tale om få undtagelser, der bekræfter reglen om, at en ordentlig træneruddannelse og erfaring er nødvendig, medmindre klubbens spillermateriale og øvrige set-up er i verdensklasse. At være fodboldtræner er stadig et håndværk, som man skal lære.”