Generelle

Forførerisk EM-fest ved Reperbahn: "Die Party geht weiter..."

PUBLIC VIEWING: 40.000 festaber inklusive VIP'er og pressen forføres i Hamburg med folkelige og stort iscenesatte EM-fester, hver gang Tyskland spiller. Festerne overføres efter kampene til den nærliggende forlystelsesgade, Reperbahn, der onsdag igen står for skud. For hvad enten Tyskland eller Tyrkiet vinder den indbyrdes semifinale, bliver der højspænding i gaden, hvor også tyrkerne har vist evne til at fejre igennem. JENS PATRICK THIEDE deltog i showet under kvartfinalen mellem Portugal og Tyskland og ser frem imod onsdagens slag, hvor millioner af tyske og tyrkiske fans sammen enten vil feste eller floppe i det, der ligner en symbolsk integrationstest i dagens Europa

"Die Party geht weiter!", skriger en konferencier ud i aftenhimlen fra scenen foran en 60 kvadratmeter storskærm. Vi er til til storskærmfodbold i Hamburg - nærmere betegnet i bydelen St. Pauli på pladsen Heiligengeistfeld tæt på notoriske Reperbahn. 40.000 sydende tyskere har lige set "hjemmeholdet" vinde 3-2 over Portugal. Nu venter semifinalen for det sejrsvante fodboldfolk.

Nogle vil finde det bizart eller fjernt, at fans står og brøler efter et stort lærred, hvor kampen vises. Kan man imidlertid æde præmissen med tv-fodbold, og kender man de associationer, som storskærmsbold fremkalder hos tyske Schlachtenbumlere, forekommer det overhovedet ikke sært. Den fantastiske offentlige festivitas fra VM i eget land for to år siden er nemlig ikke glemt, og de tilstedeværende håber på endnu en kollektiv glædespsykose som følge af tysk succes, som gerne måtte vare længere end semifinalen for to år siden. Og som man står her live og oplever euforien fra 40.000 festende fans, føler man et sus fra samværet, som kan nærme sig den følelse, man har på et stadion. Hvordan forklarer en kender dette fænomen, kaldet Public Viewing, med at samles offentligt og se fodbold, som tyskerne i den grad er faldet for? Journalist fra Hamburger Abendblatt Holger True forklarer:"Mange fantaserer stadig om den enestående atmosfære, der var her under VM, og som mange oplevede ved disse arrangementer. Selv folk uden interesse i fodbolden blev revet med at stemningen, og nu er det en trend i mange byer, at selve begivenheden med Public Viewing er vigtigere end selve kampen. Det primære er at være sammen med venner og landsmænd og feste, fejre og flippe ud."Den professionelle iagttagers mening understreges af adskillige fans under en gåtur på pladsen en time før kampstart. "Det at være blandt ligesindede giver en rus og en unik fællesskabsfølelse, som er sundt for en nation som vores, hvor splittelse og arbejdsløshed godt kan fylde op i hverdagen. Kan vi opleve bare noget lignende denne gang, ville det være super. Her kan man æde usunde ting og opføre sig legalt ukultiveret, og så er Bier-Dusche jo ikke så populære hos konen hjemme i stuen," fortæller Marc Rühmann, student fra Altona, inden han skåler og udstøder et indianerhyl af kampberedskab.VM for to år siden blev altså fødested for Public Viewing. For at udbrede VM-festen til de millionsvis af fans uden billet, valgte mange byer at oprette såkaldte Fanmeilen; lukkede gader eller pladser, hvor fans samledes til fodbold på storskærme. Succesen fra VM har medført, at mange byer med Hamburg i spidsen (Berlin først fra semifinalerne) gentager foranstaltningerne ved EM. Under mottoet "Heimspiel Hamburg" vises samtlige EM-kampe på den plads, hvor store VM-fester fandt sted i sommeren 2006. Alle deltagende nationaliteter har i større eller mindre antal samlet sig til fodbold hver eneste dag på Heiligengeistfeld. Området byder også på Euro Plaza, som præsenterer de spillende deltagerlande, hvis kulturelle og kulinariske specialiteter sælges i små boder. Og selv om vi befinder os i det flade Nordtyskland fremviser bjerg- og værtsnationerne Schweiz og Østrig deres særtegn på et område kaldet Alpenwelt. Tyskerne er blevet så vilde med offentlig skærmfodbold, at byen Hamburg vrimler med tilbud i mange variationer. Hvad med at opleve kampene sejlende [tankestreg] inklusive grillbuffet, mens slaget følges på sejlet af et tremasters skib?

Orkestreret optakt

Lad os spole tiden tilbage til torsdag den 19. juni 2008 et par timer før kvartfinalen Portugal-Tyskland og opleve fanfesten i Hamburg på nært hold.

Kl. 18.15: U-banetogene imod bydelen St. Pauli er allerede godt fyldte. Folk er klædt alsidigt ud med tyskfarvet hår, parykker, tøj, flag på kinderne og andet tilbehør. De fleste er 13-30 år og synger, drikker og larmer til moro eller hovedrysten for de få fodbold-ligeglade passagerer.18.45: Stationen Feldstrasse 300 meter fra festpladsen Heiligengeistfeld myldrer med fans, mange med øldåser og flasker i hænderne. De ølsælgende kiosker i nærheden bestormes med meterlange køer til følge. Stemningen er fredelig, men forventningsfuld.19.03: Entré til det afspærrede Public Viewing-område på Heiligengeistfeld. Den 6-7 etagers grå, udestruerbare bunker fra 2. Verdenskrig, der i dag er indrettet med moderne kontorer og kaldes "mediebunkeren", tårner sig vogtende op til venstre med nysgerrige folk på taget, mens folk kropsvisiteres og tømmer deres flasker, inden de slippes ind. Håndøl i plastik må mebringes. 19.30: Pladsen er allerede tre fjerdedele fyldt. Fansene besøger de opstillede boder med mad/drikke, sidder ved bænkerækker i udskænkningssteder, tager gruppebilleder, mødes, krammer, smiler. Forventningen materialiseres i jubel, da en konferencier på scenen anråber mængden: "Er I klar?" Herfra orkestreres festen professionelt og forførerisk fra scenen af forskellige værter, optrædende live bands, kendte fodboldsange og schlagerhits. Stadig stødt vokser en fredelig folkefest af dimensioner frem i skiftevis solskin og overskyet vejr.20.25: Portene lukkes, pladsen er fyldt, og godt 40.000 er på plads i en festivalsagtig atmosfære, hvor de flestes opmærksomhed er rettet mod skærmen/scenen. En afventende spænding hersker. Undertegnede indtager den fem meter høje presse- og VIP-tribunen for enden af pladsen modsat storskærmen med glimrende overblik over pladsen.

Schweini-geil stemning

Kl. 20.38: Holdene entrer banen, og forventningen løftes til nærmest uopfyldelige højder. Et fanehav af tusindvis af flag svinges, og man fanges i fatamoganaer om at være der live, når øjnene løber over de stadionlignende rammer blant publikum.

20.41: Kollektiv nationalsang. "Einigkeit und Recht und Freiheit..." gjalder rørstrømsk og massivt20.53: Et konstant lydinderfo overstrømmer pladsen. Fansene lever med som på stadion, der piftes ved tvivlsomme dommerkendelser, synges sange og jubles ved gode aktioner. Det hele blandes med den originale stadionlyd fra enorme højtalere, så man kommer i tvivl om, hvad der er fra tv-kampen eller fra pladsen foran?21.07: Kombination i venstre side, folk strækker hals, Podolskis indlæg eksekveres til 1-0 af Schweinsteiger: "Jaaaaah, jaaaah, jaaah", brøles der, mens menneskehavet eksploderer i gyngende eufori.21.11: Dobbeltpack: Klose header 2-0 ind på Schweinsteigers frispark, og endnu voldsommere end ved første mål detonerer masserne igen foran presse-tribunen. Jeg må pille en jublende tysker ned fra ryggen, mens hans halve fadøl sender en klam hilsen i min nakke. Med et kejdet "Entschuldigung, her er en serviet", forsøger han at redde et civiliseret indtryk, men den tyske journaliststand samt øvrige tilstedeværende på VIP-områdets professionalisme er i øjeblikket noget slatten; ikke kun af den faldende støvregn, men så sandelig også af den lindt flydende fadøl. Ingen holder sig tilbage, og føringen på banen øger den smittende sejrsrus. Alle er forført af festen, og "subjektiviteten" er forvandlet til jubelstosseri. "Hey, fjern den skriveblok, vil du give mig komplekser? Her arbejders der ikke, her fester vi", siger en tysk kollega til TIPS-bladets udsendte, og hans kommentar ledsages af samtykkende storgrin fra de omkringstående. Han fortæller, at der på mange redaktioner i byen holdes to timers pause og serveres øl og pizza, mens kampen kører.21.25: Festen får en dæmper, da Portugal reducerer til 1-2. Men kort efter vågner festaberne til dåd igen, og optimismen bobler ved halvlegsfløjtet.21.33: Pause på banen, men ikke ved fadølsanlæggene. Den 26-årige Diana Teichmann er en af de få kvinder i VIP-loungen, og hun viser sit engagement ved at bære en tyskfarvet kjole. Alligevel har hun plads til distanceret reflektion:"Fodbold udgør en fundamental selvhævdelse, især for mænd i vores feminiserede samfund. I stenalderen spillede de bold med fjendens afhuggede hoveder, i dag kan fodbolden symbolisere sejre over andre stammer, men på civiliseret vis. Det er en dejlig, løssluppen energi at opleve," smiler den kønne brunette, inden hun med et "hils København" kækt smutter videre. 21.55: Portugal dominerer, og stemningen er trykket. Nerverne trænger sig på, og samtlige ansigter er rettet mod skærmen i intens koncentration.22.02: "Kapitän Ballack" dukker op i feltet og får med sit hovedsted til 3-1 for tredje gang folket til at gå amok denne aften. Fra højtalerne drøner den på fodboldstadions meget spillede "Seven Nation Army" fra White Stripes, hvor der brøles med på det fængende omkvæd "oh oh oh oh oh ooohoo", og larmen er øredøvende. Jeg overfaldes i påtvunget gruppekram af fremmede personer. Stemningen er enestående og schweini-geil, som en enkelt råber med reference til Schweinsteigers rolle i de afgørende aktioner.22.16: "Den som ikke hopper, er en portugiser", buldrer den gyngende hob i herlig høj verbalføring. "Du dér danske fodboldekspert, skulle vi have skiftet Hitzelsberger ud?", spørger reklamemanden Ole fra Hamburg med en massiv ølånde og en tung hånd på undertegnedes skulder. Jeg svarer, at jeg ikke er at betegne som ekspert, men mere formidler af begivenheder. "Og hvorfor er Danmark egentlig ikke med her?", vil Ole vide og stiller for første gang et spørgsmål, der skal lyde fra adskillige af de tyske kolleger aftenen igennem. Tja, hvorfor ikke, Morten Olsen? Kunne svaret hedde "en naiv 4-3-3", som spøjst nok intet hold ved denne slutrunde har praktiseret?22.27: "Fiii-nale, oh-ooh, Fii-nale, oh oh ohoo". Heiligengeistfeld fejrer hovmodigt sejren, men for tidligt! De rødgrønne scorer til 2-3, og en utænkelig tavshed breder sig. "Havde vi mødt tyrkerne, havde de nok vundet 4-3," konstaterer en en yngre kvinde med det tyske flag på kinden. Hun aner ikke sit udsagns krumsabelskarpe præcision, der godt 24 timer senere skulle hugge kroatiens drømme midt over. Portugal presser. Vil det hele nu blive tabt på gulvet? Uudholdelig angst spores i folks ansigter...22.35: Forløsning! 80.000 par hænder hæver sig i det begyndende mørke over St. Pauli. Nu kan anden del af festen for alvor gå i gang.

Saftigt afterparty i luderkvarteret

Kl. 23.16: Undtagelsestilstand! Efter 20 minutters gang skulder til skulder med tusindvis andre gæster, kommer vi til Reperbahn, hvor de fleste søger hen. Gaden er afspærret af politiet i begge ender og spontant omdannet til gåzone med tilladelse til lidt mere end til hverdag. I anledning af sejren er ordensmagten ligeglade med ellers påtalemodne tilfælde som offentligt tisseri, at færdes på kørebanen og smiden flakser her og der! Der hersker undtagelsestilstand i luderkvarteret med de mange stripbarer og glædespiger i sidegaderne, hvor det saftige afterparty vil finde sted.

"De får travlt, die Mädels. Der er nok en eller anden, der vil unde sig selv lidt ekstra spas i aften," svarer en betjent jovialt på spørgsmålet om, hvad han forventer af nattens forløb.En forbipasserende tilbyder øl til alle omkringstående, selvom han ikke kender dem. Der hoppes og synges i grupper, og den kendte spillerdans fra stadions, hvor spillerne lægger sig ned og så springer op på et bestemt signal, gentages på gaden af spontane folkemængder. Stemningen i St. Pauli er befriende, og folket får lov til at glemme en stram hverdag i nogle timer. Scenerne ville være ønskelige på f.eks. Rådhuspladsen, når Danmark spillede betydelige kampe, hvilket er problemet i øjeblikket. Hvem glemmer dog nogensinde sommeren '92..? 00.02: En ny dags truende komme skræmmer ikke de vindende fans, der i omtallet af 15.000 fester videre til solen står op. Og lidt til ifølge morgendagens aviser.

Pissoir-bold slår politik

Fodboldfeberen ved navn "EM" kan dermed rase roligt, men massivt videre i vort sydlige naboland. Overalt optræder mere eller mindre diskrete påmindelser om begivenheden, der foregår i Tysklands germanske broderlande netop nu, og hvor de Nationalelf stadig er medfavorit. Det er ikke EU-traktater, arbejdsløshed eller klimapolitik, der er på plakaten, men fodbold. Skeptikerne taler om fodboldfundamentalisme, men de høres næppe, for man kan ikke betænke 30 millioner tyske fodboldfans plus det løse i at engagere sig i festen.

"Politik er kørt ud på sidesporet. Hellere sejre i Basel, end taler i Berlin," som kommentator Axel Tiedemann slår fast i Hamburger Morgenpost.Således er ca. hver fjerde bil udstyret med specielle autoflag, der er fæstnet i bilruden og flagrer kørerens sympati ud, og selv om Schwarz-Rot-Gelb er i majoritet, ses også især tyrkiske samt enkelte andre landes farver. De elektroniske skilte på togstationerne bringer live updates fra kampene side om side med togets destination, og i selve U-banetogene bringes løbende EM-nyheder på skærme. Indkøbscentre skilter med "EM-shopping" for lillemor, mens herren i hustanden opfordres til at nappe en pils og en halvleg i center-Kneipen, mens konen brænder kreditkortet af.Selv på det lille hus slipper man ike for fodboldens fangarme: Pissoiret er udstyret med et fodboldmål i plastik; bizart, sjovt eller for meget? Sådan kører det bare derudad i Deutschland, når bolden ruller. Onsdag skrives et nyt kapitel i massehysteriet, når landets største indvandrergruppe, de fodboldtossede tyrkere, står som modstander i semifinalen.

EM's integrationstest:

Tysk-tyrkisk fest eller tørre tæsk

Onsdagens semifinale Tyskland-Tyrkiet bliver et brag på mere end det sportslige plan. I Tyskland boende tyrkere i tusindvis følger nemlig også kampene på storskærm, så dualismen og spændingsfeltet vil være på bristepunktet onsdag am Heiligengeistfeld. De mange og udtryksfulde tyrkere vil i høj grad byde hjemmenationens fans op til dans i kampen om nationalfarverne - måske også mere, end nogle indfødte vil bryde sig om? Ud over lidt småskærmydsler mellem tyskere og kroater i indledende runde, er tyrkerne således den eneste fangruppe, der har skabt ballade omkring fanfesten i Hamburg. Efter sejren over Schweiz lammede 10.000 tyrkere i karakteristiske bilkaravaner med torsoerne ude af bilruderne gaden Reperbahn, og der blev smadret flasker, bar-inventar og skabt slagsmål med politiet. Opgøret er sportsligt set historisk ubelastet, men bestemt ikke uden politisk krudt. Kansler Merkel har tidligere udtalt sin skepsis over for Tyrkiets indtræden i EU, og aviser har på det seneste udpenslet, at tyrkere er den gruppe, der står for mest kriminalitet blandt etniske minoriteter i Tyskland. Det er imidlertid heller ikke helt nemt at ville udvise dobbeltpatriotisme, som mange tyrkere dyrker ved både at bære de tyske og tyrkiske farver - specielt på bilerne. For få dage siden skabte det overskrifter i sportssektionerne, da en tyrkisk borger ville vise sit dobbelte tilhørsforhold til begge lande. Hans specialfremstillede tyske flag med den tyrkiske halvmåne og stjerne midt i flagets røde tredjedel blev anmeldt af flere betørnede borgere. Flaget blev forbudt af ordensmagten med henvisning til en paragraf i straffeloven om "fornærmelse af statslige symboler ved beskæmmende ændring af flaget".Onsdagens semifinale bliver ikke kun i Hamburg, men i øvrige tyske byer, på tyrkiske feriesteder samt spillestedet Basel en slags nutidig integrationstest i dagens Europa: Vil det udvikle sig til en fælles folkefest eller ende i flop og tørre tæsk? Berlin kommer fra semifinalen også med på Public Viewing-vognen, når byen åbner den berømte Fanmeile ved Brandenburger Tor, hvor en million mennesker så Tysklands semifinalenederlag ved VM i 2006. Det er ikke svært at forestille sig det sprængfarlige potentiale, der findes i hundredetusindvis af fejrende tyskere og skuffede tyrkere eller omvendt!Nogle kalder tyrkernes offentlige fejringer i gaderne med bilhornene i bund for "festlig multikulti-ånd", mens visse er mere skeptiske. En ting er sikkert: Die Party geht weiter - uanset tysk eller tyrkisk sejr. Måtte diverse nationer få en fortsat overvejende festlig EM-psykose, om de så befinder sig på Reberbahn, i Basel eller Berlin. Det ville ikke kun klæde konceptet Public Viewing, men i særdeleshed Tyskland, EM og Europa.FAKTABOKS:EM-fodbold i Hamborg "am Heiligengeistfeld".Semifinaler og finalen vises.Kapacitet: 40.000. Entré: Gratis.Drikkevarer i plastik må medbringes.Togstationer: St. Pauli & FeldstrasseHer vises også EM på storskærm i Hamburg: Beach-klubberne "Lago Bay", "Central Park", "Strand Pauli", "Hamburg del Mar", "Hamburg City Beach". (Smæk fødderne i sandet og følg EM).-Spielbudenplatz (storskærm i en Biergarten).-Operahuset (storskærm foran huset)-Wandsbeker Marktplatz (plads til 3.000 gæster)-Landhaus Walter im Stadtpark (i Biergarten)-Hamborg Havn (oplev kampen på en sejlende tremasters sejldug! Sejltur, kamp og grillbuffet for 99 Euro).