Randers FC's forårssæson har udviklet sig skidt indtil videre. Senest måtte Randers FC nøjes med 1-1 hjemme mod FC Vestsjælland, og holdet er nu oppe på seks kampe på stribe uden sejr i Superligaen.
Angriberen Mikael Ishak mener dog ikke, at man kan tale om, at Randers FC er i krise.
- Nej, det synes jeg ikke, det er. Vi har haft skader på meget vigtige spillere, og det har haft stor betydning. Men Silkeborg-kampen tog meget hårdt på os. Men spiller vi, som vi gør i dag, så ved jeg, at vi kommer til at vinde mange kampe, siger Mikael Ishak til Randers Amtsavis.
Efter seneste spillerunde er Randers FC gledet ned på fjerdepladsen i Superligaen, eftersom Brøndby nu er nummer tre.
I kommende runde spiller Randers FC mod Esbjerg fB på udebane.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.