Video : Tipsbladet
Premier League

Dårligt nyt for europæiske klubber: AFCON rykkes tilbage til vinter

Africa Cup of Nations bliver igen en vinterturnering i 2021 - det er dårligt nyt for europæiske klubber.

2019 var et godt år set med europæiske klubbriller. 2021 bliver et dårligt år.

I 2019 blev Africa Cup of Nations afviklet i Egypten om sommeren fra 21. juni til 19. juli, og dermed slap de europæiske klubber for at afgive deres bedste afrikanske spillere midt i sæsonen, som det hidtil havde været, da de afrikanske mesterskaber traditionen tro blev afviklet i vintermånederne. 

Læs også:Efter Stephan Andersen-forlængelse: FCK-keeper får løbepas

Men nu er glæden altså forbi. Når Africa Cup of Nations blæses i gang i 2021 i Cameroun, bliver det fra 9. januar til 6. februar på grund af vejrforholdene - det bliver simpelthen alt for varmt i Cameroun om sommeren.

Det går blandt andet hårdt ud over klubberne i Premier League, Bundesligaen, La Liga og Serie A, der enten har ingen eller en meget kort vinterpause. De må altså afskrive de spillere, der bliver udtaget til slutrunden.

Læs også:Overraskende nyhed fra FCK: 38-årig målmand forlænger kontrakten

I Danmark får det ikke nogen betydning, da Superligaen er på vinterpause, mens der er Africa Cup of Nations. 

Læs også:FC Midtjylland bekræfter: Mayron George skifter klub

Læs også:Jess Thorups Gent forstærker sig med talentfuld offensivspiller

Læs også:Officielt: Tidligere AC Horsens-spiller ny landstræner for Ghana