Bundesliga

- Her er jeg bossen over fodbold

Tipsbladet har besøgt Frank Arnesen i Hamborg, hvor udfordringerne har været markante i det nye job som sportsdirektør.

Uvidende om dårlig økonomi
At HSV er en stolt klub skal man bare tage et kig rundt på stadion for at finde ud af. I hjørnet mellem Nordtribüne og Westtribüne hænger der en tavle med en optælling. En tavle, som man kender den fra indendørshaller rundt om i landet med de kvadratiske tal. Sekund for sekund tæller den op.

»HSV in der Bundesliga seit 48 Jahre, 59 Tage, 1 Std., 31 min., 12 sek.,« står der på den.
Optællingen over HSV's mange år i Bundesligaen, hvor klubben er den eneste, der endnu aldrig har været rykket ud, hænger som en truende tordensky over klubben fra Tysklands næststørste by, der netop nu besidder en næstsidstelpads i Bundesligaen. På den ene side en ballast idet troen på egne evner kan hentes fra historien. På den anden side et ekstra stort pres, da fiaskoen ved en tur i 2. Bundesliga vil være enorm. Men hvordan har Arnesen det med den enestående rekord?

»Det er jo lidt trist, at det er det, man skal kigge på. Vi skulle hellere kigge på, hvornår vi sidst har vundet noget. Det var jo i 1987. Det er derfor, jeg er kommet jo. Jeg vil vinde ting. Jeg tænker ikke på, at vi ryger ned.«

Men næstsidstepladsen er ikke til at tage fejl af. Starten på sæsonen har været mildest talt skuffende for HSV, der dog efter syv point i de seneste fire kampe er kravlet tættere på den livgivende 15. plads, som Mainz indtager med kun et enkelt point mere. Og HSV skal da også overleve i år, det er målet, og så ser chefen store muligheder for fremtiden.

»Der er masser af potentiale her. I år og måske også næste år har vi problemer med økonomien, men vi er jo stadig klubben med den næsthøjeste indkomst sammen med Dortmund. Vi har gode sponsorer, og vi er også nogen af dem, der har de dyreste billetpriser, for vi er nok en af de rigeste byer i Europa overhovedet, hvis man tager gennemsnittet af, hvor meget de mennesker, der bor her, tjener, og hvilken formue de har.«

Formuen hos de mange hamburgere smitter dog ikke af på byens klub. Fra et budget sidste år på omkring 50 millioner euro [375 mio. kr.] er det i år dalet til 35 mio. euro [262 mio. kr.]. Et godt stykke fra toppende Bayern München med 120 millioner euro og også fra Wolfsburg og Schalke, som indtager de to næste pladser med budgetter, der er over dobbelt så store som Hamburger SV's. Det har betydet, at klubben har været nødsaget til at skille de løntunge spillere som Ruud van Nistelrooy, Zé Roberto og Joris Mathijsen fra. I stedet har Arnesen taget en håndfuld unge talenter med, som han kendte fra Chelsea. Men at det skulle gå den vej med budgettet, var ikke noget som den nye sportsdirektør inden starten var informeret om.

»De sidste par år har de åbenbart ikke gjort det så godt, som de skulle. Det fandt jeg så ud af, da jeg kom hertil. Jeg har aldrig lavet nogle problemer ud af det. Alle ved, at jeg ikke vidste præcis, at det var sådan. Jeg havde regnet med, at vi havde mange millioner at bruge. Men så var det, at vi skulle sælge spillere og mere end 30 procent ned i budget,« siger Arnesen uden fortrydelse i stemmen.
For han nyder at komme rundt til de mange stadions i Tyskland efter at have set samtlige arenaer i England op til flere gange. I denne weekend bringer det ham til Trier, hvor Eintracht tager imod i pokalen. Og de nye omgivelser nyder Arnesen i fulde drag. Det samme gælder de nye store udfordringer.

»Jeg føler mig godt tilpas her, selv om det har været en meget hård tid. Al den erfaring, jeg har taget med, bruger jeg hver dag. Selv om vi tabte fem kampe ud af seks, så gik jeg slet ikke i panik. Der har været dage, hvor det ikke var så sjovt, men jeg ved også godt, at det er sådan nogle momenter, der kommer. Det går væk igen, for så snakker du med nogle mennesker om, hvad du skal gøre.«
Hvad Frank Arnesen skal gøre i de næste tre år er der ingen tvivl om. Her er han i Hamborg og HSV, og her vil han vinde klubbens første store trofæ i 24 år.