Den overraskede førstemålmand

Selvom hans far og farfar stod i målet for Danmark, har AaB's 21-årige keeper Nicolai Larsen kun været målmand knap halvdelen af sin karriere. Han fortæller her om chokket ved Karim Zazas afsked med AaB, om overraskelsen over, at AaB bagefter valgte ham som førstemålmand og om et blomstrende talent.

»Jeg har haft pladsen i et halvt år, så nu er pladsen min. Bliver jeg andenmålmand igen, så bliver jeg skuffet,« siger Nicolai Larsen.

Og det passer Larsen fremragende at være førstemålmand. Han glæder sig stadig enormt til hver kamp, og i målmandsspillet kan Larsen dyrke den glæde, han får ved at være næsten helt alene om at afgøre, om han klarer sig godt eller skidt.

»Jeg er lidt en genert fyr, og jeg er reserveret og kan godt lide at være for mig selv. På den måde passer det fint at være målmand. Der er jeg min egen og afhængig af mig selv. Jeg skal forberede mig til punkt og prikke. Jeg er selvfølgelig afhængig af, at mit forsvar og midtbanen står godt, at holdet har en god dag. Men min præstation er mere afhængig af mig selv end for eksempel en midterforsvarer, der kan komme til at se dårlig ud, hvis midtbanen ikke har en god dag. Jeg er afhængig af mig selv,« siger Nicolai Larsen.

Og en af de ting, Nicolai Larsen har fået med fra sin første halvsæson som Superliga-målmand, er at han ikke skal dunke sig selv for meget oven i hovedet med fejl i kampene. Ligesom farfar Benno, der hævder ikke kunne huske noget fra sine dårlige kampe, arbejder Nicolai Larsen med at sætte rimelige forventninger til sig selv og glemme, når han laver fejl.

»Jeg skal passe på med det. Jeg plejer at sætte den helt op på topniveau, på verdensklasse, og det er jeg slet ikke god nok til. Det er et problem, og jeg fik sagt til mig selv det første halve år, at jeg måtte sætte forventningerne ned. Ellers har jeg ingen selvtillid, når jeg når frem til anden og tredje kamp, fordi jeg havde tabt en enkelt bold. I foråret sætter vi overliggeren lidt højere. Men jeg er stadig ung og skal lave fejl for at lære, selvom jeg helst vil lade være og stå godt,« siger Nicolai Larsen.

Indtil videre har den dag i maj, Nicolai Larsen gerne ville have været foruden, vist sig at være god, ja ligefrem heldig for ham, selvom den i første omgang så ud til at ødelægge hans plan.

»Jeg har været pisseheldig. Det har jeg været hele vejen igennem. Det skal du være for at komme igennem i den her branche. Du skal være heldig for at få chancen, men så skal du være god for at tage den. Det er en vigtig pointe. For mange har niveauet og talentet, men de får aldrig chancen. De er uheldige. Og der er mange, der ikke griber chancen. Jeg synes, at jeg har været god til at gribe chancen,« slutter Nicolai Larsen.