Kannibalen bider nu i Liverpool

Kannibalen fra Ajax
Den største skamplet på Suárez' karriere skal netop findes i Ajax-tiden, da uruguayeren i et opgør mellem Ajax og PSV bed modspilleren Otman Bakkal i skulderen, hvilket resulterede i syv spilledages karantæne og en bøde.

»Jeg ved, at jeg gik over stregen. Jeg reagerede på en måde, som er en plet på klubbens renommé og derfor respekterer jeg straffen. Jeg skammer mig, men jeg er bare et menneske,« sagde Suárez dengang.

En udtalelse, som han står ved, og som for en stund betød, at det sædvanlige øgenavn »El Pistolero« [revolvermanden] blev byttet ud med »Kannibalen fra Ajax« [tankestreg] som den hollandske avis De Telegraaf fandt på.

Men det er ikke den hændelse, man husker ham for i Amsterdam:

»Luis kom til os med et respektabelt ry, men var ikke en stjerne. Men hurtigt blev han en leder i omklædningsrummet. Det var det, der gjorde ham speciel. Vi vil huske ham for alle hans utroligt mange mål og alt, hvad han har gjort for klubben. Fansene var ellevilde med ham,« har Ajax' direktør Rik van den Boog udtalt til Liverpool Echo.

Hans succes ved VM i Sydafrika medførte endnu et spring fremad i karrieren. Til Liverpool.

»Jeg føler, at Ajax har givet mig alt, men samtidig er jeg af den opfattelse, at det at være i Liverpool er et skridt fremad for mig. Hvis man betragter klubbens historie, både i England og i Europa, så har klubben næsten opnået alt. Der sker utrolige ting her. Når du er i så stor en klub, bliver du fuldt af millioner af øjne, folk over hele verden betragter dig nøje, og det er en smule skræmmende. Men jeg nyder alligevel at være en del af det dette show. Det er som en drøm, der går i opfyldelse,« siger Luis Suárez.

Hans tid i Liverpool, der begyndte med en drømmedebut mod Stoke, har allerede medført mange rosende ord, som fra Steven Gerrard på en pressekonference:

»Han kæmper altid om hver eneste bold. Han minder mig om Wayne Rooney og Zidane. Han er en spiller, der ikke mangler noget, og han er den fødte fighter. Han er ren dynamit. Når han spiller ved siden af Dirk Kuyt, er de som to Duracell kaniner. De stopper aldrig, men bliver ved med at kæmpe videre, hvilket må være et sandt mareridt for modstanderens forsvarsspillere. Vi har en sand stjernespiller i vores hænder.«

Med så store ord i bagagen kan det blive svært at overraske positivt. Men mon ikke det blot er et spørgsmål om tid, før det sker igen?