Video : Tipsbladet
Premier League

Premier League dropper tidlig lukning af sommerens transfervindue

Det engelske sommertransfervindue bliver igen forlænget, så det svarer til den gamle ordning.

Premier League-klubberne har i fællesskab besluttet, at sommertransfervinduet i England atter skal følge det europæiske transfervindue. Det betyder, at de engelske klubber atter kan købe spillere helt frem til den 1. september.

Det betyder altså, at man går tilbage til den gamle model, hvor transfervanviddet fortsatte efter sæsonstarten. I 2017 besluttede Premier League-klubberne ellers, at det skulle lukke dagen inden sæsonstart.

Nu har man evalueret på den ordning, og særligt topklubberne skulle have været utilfredse med, at de ikke kunne signe nye spillere ligeså længe som klubberne i eksempelvis La Liga og Serie A, hvor transfervinduet var uændret.

Den nye deadline betyder, at sommerens transfervindue vil lukke den 1. september klokken 18.00 dansk tid.