Utilfreds Özil rygtes til Bayern München
Illustration
Premier League

Utilfreds Özil rygtes til Bayern München

Ifølge Daily Mail er Mesut Özil utilfreds i Arsenal, og det kan resultere i et skifte til Bayern München allerede til januar.

Mesut Özil har ikke fået en prangende sæsonstart i Arsenal, hvor han ligesom i store dele af sidste sæson har fået hård kritik for sine svingende præstationer på banen.

Den tyske landsholdsspiller døjer i øjeblikket med en knæskade, der kan holde ham ude i op til tre måneder, og ifølge Daily Mail betyder skaden, at han muligvis har spillet sin sidste kamp for London-klubben.

Özil er angiveligt ikke tilfreds i Arsenal, hvor manager Arsene Wenger ikke lader ham spille den foretrukne position, og ifølge avisen vil tyskeren væk fra Arsenal allerede i vinterens transfervindue.

Det ønske skulle Arsenal angiveligt være klar til at efterkomme, og det kan derfor ende med et skifte til Bayern München, der skulle være klar til at byde omkring 285 millioner kroner for at få Özil til klubben.

Ender det med et salg af Özil til Bayern München, skulle Arsene Wenger været interesseret i både Sami Khedira, Julian Draxler og Mats Hummels, så det kan vise sig at blive et sjældent hektisk januarvindue for Arsenal.