Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite spærrer for Barcelona-forstærkning

Det lader til, at Martin Braithwaites fine målform er med til at afholde Barcelona fra at hente Memphis Depay.

Martin Braithwaites tid i Barcelona har været med op- og nedture, hvor rygterne om et skifte væk for danskeren har været oppe og vende. På det seneste har piben dog fået en anden lyd, og nu forlyder det, at den danske angriber er årsagen til, at klubben ikke vil forstærke sig i offensiven i det kommende transfervindue.

Det melder den catalanske sportsavis Sport.

Læs også:Duelund-agent kommenterer rygter: Jeg har hørt dem

Her bliver der peget på, at Barcelona egentlig gerne vil have fat i hollandske Memphis Depay, men at Braitwaites gode form er med til at spærre vejen. Det eneste, som kan få dem til at hente nyt til angrebet, er, hvis Ousmane Dembeles skade er værre end først antaget.

Dembele forventes dog allerede at være tilbage igen om en uges tid, og hvis der skal hentes nyt, så bliver det på en fri transfer, da klubben er økonomisk presset som følge af coronakrisen.

Læs også:Capello raser på Eriksen-træner: Han er umulig at snakke med

For Braithwaites vedkommende skulle der være tilbud fra forskellige Premier League-klubber, men et salg er ifølge avisen udelukket medmindre, man får et usædvanligt stort bud på den danske landsholdsspiller.

Det er dog ikke kun i januar, at Depay kan komme på tale i Barcelona, da hollænderen har kontraktudløb til sommer og kan hentes gratis til den tid. Derfor mener man også, at der kan være en mulighed i at få ham enormt billigt i januar fra Lyon.

Endvidere skulle det være den nye Barcelona-træner Ronald Koeman, som presser på for at få sin landsmand til klubben, som i løbet af januar også skal vælge ny præsident - og så kan alt se helt anderledes ud derefter.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Fire storklubber jagter Bayern-stjerne

Læs også:Efter skandale: Griezmann afbryder samarbejde med gigant

Læs også:Overblik: Disse 16 hold er videre i Champions League