Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-træner efter sejr på tomt stadion: Tilbage til det, det drejer sig om

Jacob Friis havde meget at glæde sig over efter AaB’s sejr over Lyngby. Selv på trods af de tomme tribuner.

AaB vandt søndag 3-0 hjemme over Lyngby.

Kampen blev spillet på et tomt stadion i Aalborg, men det lykkedes altså stadig hjemmeholdet at få en sejr. Blandt andet på grund af en velspillende offensiv.

Læs også:SønderjyskE-målscorer: OB var ikke interesserede i at komme fremad

- Vi kom med det udtryk, vi gerne ville. Stor ros til spillerne for, at de løste det så flot, sagde AaB-træner Jacob Friis efter kampen til Eurosport 2.

Efter myndighedernes og Divisionsforeningens påbud om at spille for lukkede døre blev kampen afviklet uden tilskuere. Det kunne mærkes, mener Jacob Friis, men holdet kunne godt abstrahere fra de usædvanlige omstændigheder.

Læs også:EfB-træner kræver mere af sit forsvar: Vi skal spille til nul

- Min anfører (Lucas Andersen, red.) er den, der har beskrevet det bedst: Nu er vi tilbage til det, det drejer sig om, det er at spille fodbold inden for kridtstregerne. 11 mod 11. Så det var en fin vinkel, sagde træneren.

- Herhjemme - når det går godt - kan man jo godt blive lidt opløftet af den stemning, tilskuerne kommer med. Så hvis man laver et eller andet godt (i søndagens kamp, red.), så fik man ikke det der klap på skuldrene. Det var kun, hvis vi kunne råbe højt nok ude på sidelinjen. Så det manglede selvfølgelig. Men det er et spørgsmål om at koncentrere sig om det, vi kunne gøre noget ved. Og det synes jeg, vi gjorde rigtig fint i dag, sagde Jacob Friis.

Læs også:Velspillende AaB sparker Lyngby ud af kampen om mesterskabsspillet

Læs også:LIVE: Sådan gik det da AaB klaskede Lyngby

Læs også:Bedst og værst: AaB's offensiv satte trumf på i første halvleg