Brøndby uden Bech og Arajuuri mod AaB
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Brøndby uden Bech og Arajuuri mod AaB

Uffe Bech og Paulus Arajuuri er ikke med, når Brøndby IF møder AaB.

Uffe Bech har siden sommerskiftet til Brøndby IF spillet sig tættere på en startplads og i de to forgangne runder er han startet inde. Men det gør han ikke, når Brøndby IF søndag møder AaB. Den 25-årige angriber døjer nemlig med småproblemer i hoften, hvorfor han slet ikke er med i truppen.

Jens Martin Gammelby, der også sad over mod AC Horsens med en skade, og Paulus Arajuuri, som udgik mod AC Horsens med en skade, er heller ikke udtaget. Brøndby IF melder imidlertid ikke noget om skader. 

Til gengæld er Benedikt Röcker tilbage i truppen. 

Derudover må Brøndby IF også undvære Benjamin Bellot, der fik rødt kort i deres seneste kamp. Han erstattes af 18-årige Mads Hermansen. 

Brøndby IF-truppen til kampen mod AaB:

1. Marvin Schwäbe
30. Mads Hermansen
3. Anthony Jung
4. Benedikt Röcker
5. Besar Halimi
6. Hjörtur Hermannsson
7. Dominik Kaiser
10. Hany Mukhtar
11. Mikael Uhre
12. Simon Tibbling
13. Johan Larsson
18. Nikolai Laursen
20. Kamil Wilczek
21. Lasse Vigen
22. Josip Radosevic
24. Joel Kabongo
32. Morten Frendrup
50. Ante Erceg