Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndbys Halimi: Havde ikke troet, det ville være så svært

Det har været sværere end forventet at returnere til Brøndby IF, siger midtbanemanden Besar Halimi.

Besar Halimi oplevede stor succes i Brøndby IF, da han i sidste sæson var udlejet fra tyske Mainz. I sommerens transfervindue blev lejekontrakten så skiftet ud til en permanent en af slagsen, men den 24-årige midtbanespiller har ikke oplevet samme succes i denne sæson. 

Halimi selv er godt klar over, at præstationerne i denne sæson i har matchet dem fra sidste sæson. Returen til Brøndby har været sværere end forventet for kreatøren, og han håber, at kunne finde et andet niveau frem i foråret. 

- Jeg er ikke tilfreds med mine præstationer i efteråret. Det er svært at forklare. Det var en underlig situation, inden jeg skrev under på kontrakten, og det var svært at komme tilbage - jeg havde ikke troet, det ville være så svært. Jeg prøvede at holde mig fit i Mainz, men det var svært, fordi jeg havde en masse i hovedet. Nu er jeg i Brøndby, og jeg bliver i Brøndby, og nu kan jeg koncentrere mig 100 procent om fodbold, siger Halimi til bold.dk

Besar Halimi har fået spilletid i ti kampe i Superligaen i denne sæson.